Myldretids blog

Bag om Myldretid. Satiriske julekalendere. Og det løse.

Arkivpakkekalenderen 1/24: Therkild(sen), Stephan(sen), Boje(sen) og Simon(sen)

Skrevet | 2 kommentarer

Dette års julekalender er ikke, som tidligere år, en mavesur-satirisk ode til den kollektive trafik. Derimod vil jeg dagligt fremdrage lidt bushistorie fra arkivet - en slags pakkekalender med arkivpakker.

For dog alligevel at fortsætte hvor jeg slap, begynder arkivpakkekalenderen med vognmændene Therkildsen, Stephansen, Bojesen og Simonsen. For det var naturligvis dem, der lagde navn til hovedpersonerne i Almex Manifestet, som udgjorde julekalenderen her på kanalen i 2014 og 2015.

Therkildsen

Poul Christen Thomsen havde i januar 1923 åbnet ruten Bagsværd-Lyngby, som midt i 1920'erne blev forlænget til Charlottenlund. Hans foretagende kom til at blive kendt som De blaa Rutebiler.

I 1944 flyttede brødrene Ingvart og Laurids Therkildsen fra Varde, hvor de solgte deres daværende vognmandsforretning, til Bagsværd, hvor de fra 1. juli købte ruten mellem Bagsværd, Lyngby og Charlottenlund. Fra januar 1949 begyndte brødrene tillige at køre en mere lavfrekvent rute mellem Bagsværd og Hareskovby. Ruterne blev fra 1950 sammenlagt til én, hvor dog kun hver tredje bus gik helt til Hareskovby, og fra maj 1951 havde den sammenlagte rute linjenummer 165.

Fra 1947 til 1974 kørte Therkildsen tillige den såkaldte militærbus mellem Birkerød station og Høvelte Kaserne. Fra 1. oktober 1963 kørte Therkildsen endvidere en ny rute mellem Lyngby og Ballerup ad Bagsværdvej og den nye ringvej. Denne direkte rute med få stop var en forløber til den nordlige del af den nuværende linje 400S.

Køreplan fra begyndelsen af 1970'erne, hvor Therkildsen endnu også kaldte sig "De blå Rutebiler":

Therkildsen-køreplan - omslag Therkildsen-køreplan - indhold

Therkildsen blev HT-entreprenør 1. april 1975 og samme efterår blev linje 165 forlænget i østenden til Hellerup station. Til gengæld måtte Therkildsen 1. oktober 1978 afgive kørslen på linje 159 til HT, der ville sammenlægge ruten med sin ekspresbuslinje 153E mellem Taastrup og Ballerup - næste skridt på vejen mod linje 400S. Omvendt forlængedes linje 165 samtidig til Værløse.

I 1980'erne var det Ingvart Therkildsen og hans to yngste sønner Lars og Peter Therkildsen, der som sidste generation drev virksomheden. Peter Therkildsen var driftsleder. Linje 165 og lidt turistkørsel udgjorde indtil 1989 aktiviteterne, men så fulgte der også nogle begivenheder: Ved det store køreplansskift i maj 1989 bortfaldt linje 165' strækning mellem Lyngby, Charlottenlund og Hellerup, der blev overtaget af en del af de to nye, dobbeltrettede ringlinjer 169 og 179, som i ændret form stadig kører. Som kompensation for denne indskrænkning, fik Therkildsens Ruter i stedet linje 167 mellem Herlev og Bagsværd. Næsten samtidig blev HT pålagt et foretage udbud af op til 45 procent af trafikselskabets kørsel, og en af de første konsekvenser blev i praksis, at Therkildsen og de øvrige private entreprenørers kørsel blev sendt i licitation.

Therkildsens Ruter genvandt kørslen pr. 1. april 1990. Forinden havde man sammen med flertallet af de andre private entreprenører været med til at stifte det fælles aktieselskab City-Trafik, der fra samme dato også vandt kørsel for HT. Fra november 1994 til maj 1996 var Lars Therkildsen i øvrigt direktør for City-Trafik. Therkildsens Ruter selv måtte ved genudbuddet efter fire år desværre se sig slået af Linjebus, som 1. april 1994 overtog linje 165 og 167, men enkelte gange efter 1994 bød Therkildsens Ruter igen ved HTs udbudsrunder, dog uden held. Først i 2003-04 blev selskabet opløst.

Stephansen

I foråret 1928 annoncerede Gentofte Kommunalbestyrelse og Gladsaxe Sogneråd efter en vognmand, der var interesseret i at køre en bilrute mellem Gentofte og Søborg. Der havde gennem flere år været forgæves forsøg på at få etableret - og bibeholdt - en lignende tværgående forbindelse, og en kort periode i 1924 havde en Chr. Tolstrup endda drevet en rute mellem Søborghus Kro, Vangede og Gentofte, som dog ikke havde vist sig rentabel. Som svar på kommunalbestyrelsen og sognerådets ønske søgte Hans Christian Stephansen imidlertid koncession på en rute magen til.

H.C. Stephansen var oprindeligt rutebilvognmand i Jylland, idet han fra 1922 kørte en rute mellem Kolding og Snoghøj, hvorfra Danmarks første bilfærge sejlede til Middelfart. Fra 1926 flyttede han dog østpå og blev mindretalsaktionær i det nye selskab A/S Amager Rutebiler, der drev et par ruter fra Sundby til det sydlige Amager. Her fungerede han desuden som driftsleder, indtil Amagerbanen overtog selskabet, da banen gik ind i rutebildrift i 1930.

Fra begyndelsen af april 1929 kom Stephansens egen rute fra Gentofte station ad Brogårdsvej og Vangedevej til Søborghus Kro i gang. Efter godt et år forlængedes ruten via Ordrup til Skovshoved ved Strandvejen, og fra juni 1936 kom en sidelinje op til Klampenborg station. I 1938-39 kørtes der tillige en gren til Hellerup, men efter krigsudbruddet måtte kørslen indskrænkes, så denne gren faldt væk, og den kom ikke tilbage. Fra maj 1942 til oktober 1946 var Stephansen nødt til helt at indstille rutebildriften og ernære sig ved andre opgaver.

Efter krigen kom kørslen i gang igen, og i maj 1951 fik også Stephansen linjenumre. Linjenummeret 176 blev tildelt ruten mellem Søborghus og Klampenborg, mens linjenummer 177 gjaldt ruten Søborghus-Skovshoved. Senere på året kom den nye linje 178. Denne rute betjente villakvarteret i den vestlige del af Vangede med endestationer ved Vangede station samt i Ordrup, men ruten ændredes snart til at være en slags variant af de to andre linjer, så der kørtes mellem Søborghus og Klampenborg (sommer) henholdsvis Skovshoved (vinter).

Herunder ses vinterkøreplanen 1967-68 for Stephansens tre linjevarianter med numrene 176, 177 og 178. Bemærk, at hver linje har timedrift tilrettelagt således, at der er stiv 20-minuttersdrift på fællesstrækningen. I dag findes kun en linje 176, men den har 20-minuttersdrift i myldretiden.

Stephansen-køreplan - omslag Stephansen-køreplan - indhold

Under HT blev linje 176 og 178 fra 30. september 1979 forlænget ned til endestationen for linje 10 og 16 på hjørnet af Frederiksborgvej og Emdrupvej - det der i dag kaldes Emdrup Torv. Linje 177 blev til gengæld nedlagt, idet man i stedet forlængede linje 27, og man indrettede i stedet kørslen på de tilbageværende to linjer sådan, at linje 178 altid betjente Skovshoved, mens linje 176 kørte til Klampenborg.

Tage og Hans Eiler Stephansen blev sidste generation i rutebilselskabet, idet man i 1988 valgte at afhænde virksomheden til HT, som overtog driften 31. marts 1988. HT kørte uændret videre i et års tid, men ved det store køreplansskift 28. maj 1989 bortfaldt Klampenborg-grenen, så alle ture gik mellem Emdrupvej-sløjfen og Skovshoved. Det blev linjenummeret 176, der overlevede. Og overraskende nok kan netop linje 176 genfindes så godt som uændret i 2017, hvor Arriva står for driften.

Bojesen

Assurandør Andreas Jacobsen havde i 1924 oprettet en rute fra København (Vognmandsmarken) over Lyngby til Hørsholm/Hillerød - de senere linjer 184 og 185, hvoraf sidstnævnte ikke er identisk med den nuværende linje med dette nummer. Ligeledes i 1924 var han blevet ansat som driftsleder ved Strandvejsautomobilet, der drev den senere linje 188 (i dag 388). Året efter fik han ydermere koncession på en rute fra Lyngby over Lundtofte til Hjortekær. Denne rute blev imidlertid meget hurtigt afhændet til Gunnar Bojesen.

Tre generationer af Bojesen-familien drev ruten videre, og i 1927 nåede også denne rute til Charlottenlund (nej, det er ikke et tilfælde, at Almex Manifestet foregik her!), idet den forlængedes til Femvejen, som var endestation på visse ture, indtil denne mindre benyttede del af ruten som følge af mangelsituationen efter udbruddet af anden verdenskrig blev indstillet i september 1939. Der skulle gå ni år, før kørslen mellem Hjortekær og Femvejen blev genoptaget, men den blev så også fra oktober 1949 forlænget til Charlottenlund station, der var endestation helt frem til 1970. Her blev kørslen mellem Hjortekær og Charlottenlund på ny skåret væk, og denne gang var det for bestandigt.

Fra maj 1951 bar ruten Lyngby-Lundtofte-Hjortekær linjenummeret 173, og her ses en køreplan for ruten pr. 1. september 1971 - et år efter bortfaldet af Charlottenlund-delen:

Hjortekær-køreplan

Som det ses, havde linje 173 på dette tidspunkt 20-minuttersdrift på hverdage, suppleret til 10-minuttersdrift i myldretiderne. Den intensive myldretidsdrift var blevet indført i 1960'erne i forbindelse med Danmarks tekniske Højskoles (nuværende DTU) udflytning til Lundtoftesletten.

Udover linje 173 kørte Hjortekær Trafik, som virksomheden kaldtes, også en linje 174, og det var status, da Bojesen blev HT-entreprenør 1. april 1975. Tidligt under HT-systemet omlagdes kørslen i Lyngby-Taarbæk Kommune, og i den forbindelse nedlagdes begge linjerne i april 1977. I stedet fik Hjortekær Trafik de nye linjer 186 og 187, ligesom man overtog driften på den linje 194, som De blaa Omnibusser havde oprettet i 1970.

I 1982 ønskede Bojesen-familien at afhænde virksomheden, som blev overtaget af HT selv dette efterår.

Simonsen

Også i nærheden af Charlottenlund, men dog ikke i Charlottenlund, kørte vognmand Ove Simonsens De brune Omnibusser i Lyngby, Sorgenfri og Virum i årene 1948-58. Men det er egenlig flere generationer af Simonsen på Hornsherred, der var tænkt på i Almex Manifestet.

Christian Frederik Simonsens første bilrute blev også etableret i begyndelsen af 1920'erne. Det var den senere linje 323 mellem Frederikssund, Kyndby og Skibby. Trafikken udvidedes med en mere direkte rute over Krogstrup, senere linje 344, og en rute mellem Frederikssund og Sønderby, senere linje 318, der senere hen også forlængedes til Skibby. I en lang årrække var det dog vognmand Harry Andersen, der stod for Sønderby-ruten, mens Krogstrup-ruten kun var ude af billedet i de otte år fra 1928 til 1936, som Midtbanen nåede at køre mellem Hvalsø og Frederikssund.

Chr. Simonsen & Sønner kaldte sig også for Horns-Herreds Buslinier og boede i Skibby. Garagen på Hovedgaden var også en slags rutebilstation. Her ses vinterkøreplanen 1974-75 for Simonsens tre ruter - den sidste køreplan, inden selskabet i april 1975 blev HT-entreprenør:

Simonsen-køreplan - omslag Simonsen-køreplan - linje 323 Simonsen-køreplan - linje 344 Simonsen-køreplan - linje 318

Udover Simonsen var der forud for HT-systemets indførelse i 1975 to andre rutebilvognmænd på Hornsherred nemlig firma Alex Jensen i Skibby og Mogens Andersen i Jægerspris. I 1979 solgte Andersen imidlertid sin forretning til Simonsen.

Det blev dog den afsluttende udvidelse af forretningen for I/S Chr. Simonsen & Sønner, hvis sidste generation blev Lis og Trolle Simonsen. Da HT sendte alle entreprenørernes kørsel i udbud i 1989-90, havde de desværre ikke held med at genvinde trafikken. Selskabet opførte derfor 1. april 1990, hvorimod Alex Jensen klarede skærene i første omgang.

Simonsens kørsel var vundet af et nyt selskab kaldet Skibby Bustrafik, hvis navn dog snart ændredes til Frederikssund-Skibby Bustrafik. Efter fire år genvandt dette selskab kørslen og fik tillige Alex Jensens kørsel, hvorefter navnet nok engang ændredes til Partner Bus. Partner Bus beholdt kørslen ved licitationerne i 1998 og 2004, hvorefter ejerne solgte til norske Nettbuss, og kørslen er fortsat hos Keolis i Skibby.

Kilder og videre læsning:

Tre af de fire virksomheder er blevet glimrende portrætteret i Sporvejshistorisk Selskabs serie af bøger om storkøbenhavnske rutebilselskaber. Disse kan varmt anbefales.

Hansen, Michael Preben: Stephansens Rutebiler. Sporvejshistorisk Selskab, København 1998.

Kiby, Jesper: Linjeoversigt for HT-HUR-Movia. Foreløbig, upubliceret udgave, København 2015.

Sinding, Michael: Hjortekær Trafik. De brune Omnibusser. Trafikhistoriske rids fra Lyngby-Taarbæk kommune. Sporvejshistorisk Selskab, København 1982.

Sinding, Michael: Therkildsens Ruter, Bagsværd. Sporvejshistorisk Selskab, København 1995.

Kommentarer

Jesper

Skrevet

Sikke fine artikler! Jeg er ret sikker på, at Stephansen begyndte driften 4. april 1929, altså fire dage senere end du skriver. Jeg mener at kunne huske, at startdatoen slet ikke står i Michael Preben Hansens glimrende bog om selskabet. Derimod skriver han på side 16, at Københavns Amtsråd 1. april 1929 gav tilladelse til linjen - men det er jo ikke det samme. Hæftet H.C. Stephansens Rutebiler A/S skrevet af Michael Preben Hansen og Lars Kofoed-Johnsen og udgivet af SHS i 1970 nævner startdatoen 4. april 1929.
Mvh. Jesper

Thomas de Laine

Skrevet

Det er nu rettet til "begyndelsen af april".

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.