Af Thomas de Laine | Skrevet 22. december 2015 kl. 21:55 i Almex Manifestet | 2 kommentarer

En lektie i bushistorisk kildekritik. Med struktur som hessiantapet og bid som en slidt Almex M.

Det var tirsdag morgen og første dag i Simons juleferie. Glad og frisk stod han på perronen på Danshøj station og så sit S-tog nærme sig. Jo, linje Bx kørte skam her i juleugen. Og til tiden. Et fint, nyvasket og helt grafittifrit togsæt, hvor alle destinationsskiltene korrekt viste "Høje Taastrup", trak ind på perronen. Tilmed havde hvert eneste skilt virksom baggrundsbelysning. Kunne det virkelig passe? Simon kneb sig i armen for at forsikre sig om, at det ikke var en drøm.

Han slog øjnene op og gned søvnen ud af dem. Rutinemæssigt rakte han ud efter mobilen, hvis skærm skånselsløst viste "6:11". Der var ikke andet at gøre end at stå op. Øv! Men der var vel for pokker en grund til, at Stephan ville have ham til Hedehusene så ukristeligt tidligt på dagen.

Ved ottetiden landede Simon på Hedehusene station med en stort set tom linje 123. Allerede da bussen var på vej ind i terminalen, havde han fået øje på Therkild, Stephan og Boje, som stod henne ved 116-stoppet og øjensynligt diskuterede noget, der lå dem på sinde. I hvert fald gestikulerede Therkild ivrigt. Simon gik direkte hen til dem.

"Hvad så?," hilste han. "Hvad skal vi helt herud efter?"

"Dokumentation!," svarede Stephan.

Trods dette korte og hurtige svar, var der åbenbart en forventning om en opfølgende del med flere detaljer, kunne Stephan ligesom føle. Men han nøjedes med at sige: "Vi skal ud at køre en tur med Hans."

"Hans, hvem?," spurgte Simon. "Hans fra Roskilde?"

Stephan rystede på bordet.

"Fra Arden?"

Det var heller ikke det rigtige svar.

"Hans er én, Stephan og jeg kender fra gamle dage," forklarede Therkild så. "Han kører den 116'er, der kommer lige om lidt. Vi skal med en tur."

"Og hvad dokumenterer han?," ville Simon vide.

"Du får se!," smilede Stephan hemmelighedsfuldt.

Lidt efter kom en Volvo 8900, bare uden bagdør, ind på den lille busterminal, og knælefunktionen kom i brug. En ældre mand med rollator og en anden passager forlod bussen, mens et tredje menneske stod på. Derefter gik de fire entusiaster hen til bussen og gik ombord.

Efter diverse hilsener og introduktioner og anekdoter om de gode gamle for Hans, Therkild og Femvejen rejste Simon nok en gang et spørgsmål: "Hvad tid skal vi køre?"

"Prøv at se i køreplanen!," lo Therkild. Simon kastede et blik ned mod køreplansholderne ved midterdøren. Der var nogenlunde samme udvalg som i delikatessen i et nordkoreansk supermarked.

Men Hans havde et es i ærmet. Eller i hvert fald en køreplan i jakkelommen. "Nu skal du se!," sagde han og rakte Simon en sammenfoldet A4-side. Simon tog imod den og foldede den ud. Det var en fotokopi af et print af linje 116' køreplan. Næsten da, for der var lige lavet nogle markeringer og tilføjelser med håndskrift, men ellers var køreplanen fuldstændig, som hvis man skrev den ud fra sporvejenes, undskyld HTs, undskyld HURs, undskyld Movias, undskyld DOTs hjemmeside.

"Tak...!," sagde Simon forbløffet over dette uventede servicetiltag.

"Det er tit, der er nogen i bussen, der spørger efter køreplanen. Og sådan nogle laver man jo ikke mere. Så jeg tager dem her med," forklarede Hans, lige inden han - lige på minuttet - afgik med fire nørder og en passager i bussen.

"Skal jeg sætte en håndfuld ned i køreplansholderen?," foreslog Stephan.

"Du skal være velkommen!," svarede Hans og lagde en bunke til afhentning på møntbordet. Stephan gik ned og puttede dem i køreplansholderen.

Efter 25 minutters kørsel uden passagerudveksling nåede de Sengeløse Plejecenter. Hans havde spottet, hvad der ventede, eftersom en af Trafikservice' gule varevogne havde holdt parkeret lidt derfra på Landsbygaden.

Dørene blev åbnet, og et par kontrollanter stod på. De hilste på Hans og gik straks i gang med at kontrollere, om de rejsende havde gyldig rejsehjemmel. Både Therkild, Stephan og Boje kunne fremvise gyldige kontantbilletter, ligesom den normale rejsendes mimrekort hurtigt blev taget for gode varer. Kun Simons Rejsekort drillede lidt i første omgang, men endte med at blive accepteret. Men så zoomede den ene kontrollants blik ind på køreplansholderen nede ved midterdøren.

"Hvad fanden er det?," udbrød han og gik i hidsige skridt hen til samlingen af uautoriserede køreplansfoldere. De blev omgående konfiskeret. Nu fik det ellers så hyggelige lille busselskab en bøde. Og den her kunne måske blive lidt mærkelig at forklare for Hans.

Kontrollanterne forlod bussen igen, og Hans kørte videre. De fire nørder kunne godt mærke på ham, at han ikke var helt glad for situationen.

"Er det rigtigt, at der var engang, hvor Trafikservice gav bøder, hvis man ikke havde køreplaner med?," spurgte Simon.

Det var det.

Efter turens afslutning savnede Simon endnu engang svar. Denne gang på, hvad det nu var, der var blevet dokumenteret.

"Vi har set, hvilke kræfter man bruger til at sikre, at folk ikke får nys om, at der findes køreplaner, og hvad de indeholder. Og den uvidenhed kan være skadelig," forklarede Stephan.

"Meget skadelig!," gnækkede Therkild ironisk.

Boje sagde stadig ikke noget. Hvorfor var han egentlig med helt herude? Det var da noget pjat, hvis han ikke havde nogen rolle i historien, syntes Simon. Hold kæft, hvor var der meget sjusk i den julekalender.

Mere dokumentation

"Man kan jo bruge mobilen," sagde Simon skeptisk, mens de stod og ventede på toget tilbage mod civilisationen.

"Muligvis," sagde Therkild. "Men om ikke andet, så er køreplanen en bushistorisk kilde, vi kommer til at savne i fremtiden."

Simon prøvede at sige noget med at gemme PDF-filer, men blev afbrudt. "Kan du huske linje 17E mellem Enghave station og Teglholmen? Eller servicebus 144 i Ballerup? Eller at linje 192 har kørt til Klampenborg?," sagde Therkild forurettet. "Nej, vel!? Og de er ikke engang ret lang tid siden! Fremtidens busbøger kommer til at mangle mange oplysninger!"

"Ved I hvad?," sagde Stephan så. "Lad os bruge Berlingo'en og tage en tur lidt ud i fremtiden. Og så finder vi et busblad eller en busbog og ser, hvad de skriver!"

Som sagt, så gjort: I Høje Taastrup steg de om til Stephans Berlingo og kørte nordpå. Da de nærmede sig Femvejen, begyndte de at debattere, hvilket årstal, de skulle satse på, men de nåede den famøse rundkørsel hurtigere end et forlig, så Stephan traf en demokratisk beslutning, og så blev det 2027.

2027! Femvejen lignede umiddelbart sig selv. Dog var der ikke nogen stoppestedsstandere. "Har de nedlagt det hele!?," jamrede Stephan med en blanding af skuffelse og overraskelse, da han valgte at forlade rundkørslen ad Bernstorffsvej.

"Nej, nej, nej...," lo Therkild. "Tror du ikke bare, du skal se stoppeestedet på app'en Din Offentlige Transport?"

Hovedrystende satte Stephan farten op ind mod byen.

"Hvad nu?," spurgte Simon. "Hvordan vil du finde en busbog eller et busblad?"

"Vi tager hjem til dig!," lød svaret.

"Jeg bor vel ikke ude på Ørnevej stadigvæk i 2027!?," protesterede Simon.

Men det gjorde han åbenbart.

Simon låste gruppen ind i sin lejlighed, en anelse usikker på situationen og mindst lige så spændt som de andre på, hvordan der mon så ud.

"Er du ikke kommet af med dén endnu!?," lo Therkild højt, da de gik ind i stuen. Han pegede på den ølkasse, han havde siddet på tilbage i tredje afsnit.

Stephan smøgede ærmerne op, og gned sig i hænderne. "Nå, lad os se, hvad du har på dine reoler!" Alle fire begyndte de at gå på opdagelse i den lille lejlighed.

"Jeg har det!," råbte Therkild efter nogle minutter. Triumferende kom han ind i stuen med Busfronten nr. 361, maj 2027. Han gav sig spændt til at blade det igennem.

"Ha! De er stadig ikke sluppet af med bestillingsbillederne!," gnækkede Stephan.

På næste side blev stemningen dog straks mere alvorlig: "Endnu en Sprinter bliver bevaret," læste Simon op. Ved siden af var der indsat et billede af Kruses vogn 7195.

Helt slemt blev det dog i en tosides artikel bagest i bladet: "Sidste linje i København uden bogstav nedlagt" omhandlede farvelturen med linje 14, som i sine sidste år åbenbart havde haft ruten Bellahøj-Operaen ad bl.a. Rantzausgade og forbi Diamanten. Nu var der kun A- og S-busser tilbage.

"Okay," konstaterede Simon. "Det gik helt galt. Men det her er vel ikke på grund af mangel på trykte køreplaner?"

"Nej," sukkede Stephan med snuden begravet i et andet nummer, "man skal tage fat i blad 368 for at se, hvor galt det kan gå!" Han viste en passage, han havde fundet i bladet, til de andre.

"Artiklen hedder 'For 25 år siden: Metroen erstatter S-busser'. Det er historien om de S-buslinjer, der blev nedlagt i 2002 og 2003, da metroen åbnede! Altså 100S, 450S, 550S og 650S. Prøv at læse, det vrøvl, der står:"

Linje 450S
Denne linje blev oprettet 2. juni 1996 og kørte fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg til Brønshøj Torv og derfra videre ad Godthåbsvej ind til byen. Gennem centrum kørtes forbi Vesterport station, Hovedbanegården og Christiansborg til Christianshavns Torv og videre ud på Holmen. Linjen blev oprettet ved en samlet omlægning, der involverede de to gamle sporvognslinjer 2 og 8 og den langt senere linje 11. Linje 8 havde hidtil betjent Brønshøj Torv-Tingbjerg og Hovedbanegården-Holmen og blev erstattet af linje 450S. Men den kørte ikke ad Godthåbsvej, hvor linje 450S i stedet erstattede en del af den gamle linje 2. For at få det hele til at gå op, blev linje 11, der hidtil havde kørt mellem Vesterport station, Sundbyvester Plads og Tårnby, forlænget ad linje 8's hidtidige rute ad Rantzausgade mv. til Bellahøj. Herfra overtog linje 11 desuden linje 2's Bellahøj-gren videre til Brønshøj.

Mærkeligt nok er det ikke lykkedes at finde billeder af busser på linje 450S, selv om der findes masser af billeder af de samtidige linjer 100S, 550S og 650S. Men det må være ret klart, at linjen har eksisteret, for den er beskrevet i S-busplan 1995-97 fuldstændig som de tre andre linjer, og man kan også finde billeder af linje 11-busser på bl.a. Bellahøjvej. De nødvendige ændringer på linje 2, 8 og 11 har med andre ord været gennemført, og så må linje 450S næsten også have været etableret. Til gengæld er der noget, der tyder på, at den var en ret kortlivet linje.

Uden billeder og køreplaner fra linjen kan det være svært at vide, præcis hvordan driften har været, men i S-busplanen var den planlagt med 10-minuttersdrift i dagtimerne og kørsel med 11 ledbusser. Endnu et hint om, at linjen har eksisteret, ligger gemt her, idet City-Trafik som bekendt anskaffede busserne 2711-2740 til den nye linje 1A, der i 2003 erstattede linje 650S. Busserne 2700-2710 var derimod Volvo B10L-ledbusser leveret i 1996. Det ses af, at der findes billeder af en vogn 2700 og en 2702 i midten af 00'erne. Her var busserne selvfølgelig helgule, idet linje 450S var blevet nedlagt ved metroens åbning. Men vognnumrene 2700-2710 udgør netop 11 numre - altså linje 450S' vognpark - og de er anskaffet samtidig med busserne til linje 550S og 650S. Altså har linje 450S nok netop haft 10-minuttersdrift med ledbusser som forudsat i S-busplan 1995-97.

"Det kan man da kalde at ræsonnere forkert," sukkede Therkild hovedrystende. "Hvem har skrevet det vrøvl?"

"Han hed vidst Simon...," sagde Stephan.

For første gang den dag, åbnede Boje munden: "Ja. Men var det ikke meningen, vi skulle gøre noget ved det? Altså skaffe de trykte køreplaner tilbage? Jeg troede, det var det vi skulle til Hedehusene efter i morges!"

"Det må blive en anden dag," sagde Stephan. "Lad os tage hjem nu, jeg er træt! Simon, vil du med? Ellers mangler du nok en tolv års tid."

Simon tog med. Men hvorfor skulle han egentlig hives så tidligt op i morges for alt det her? Det gav jo ingen mening! Var det bare for, at drømmen om S-toget kunne passes ind i historien?! Så lavt ville en rigtig forfatter aldrig synke. Det var Simon sikker på.