Myldretid

Menu

Blog

(H)jul i Udkantsdanmark - del 21/24

Af Thomas de Laine | Skrevet i (H)jul i Udkantsdanmark | Endnu ingen kommentarer

Egentlig bør man altid skrive en uforkortelig brøk, så dette afsnit burde retteligt hedde del 7/8. Men lad det nu ligge. Nye læsere kan passende begynde med første ottendedel.

Alt tegnede til en hvid jul, men også til en jul med store trafikale strabadser. Tirsdag var den sidste skoledag før jul på Skrællinge og Bøvelses skoler, så på denne side af nytår ville det også være sidste morgen med kapacitetsproblemer for morgenbussen. Da Niels jo takket være demobussen faktisk rådede over to vogne, havde han arrangeret, at en god ven i den ene bus kørte en dublering fra Skrællinge til Bøvelse om morgenen.

Efter lidt betænkningstid havde Niels aftalt med vennen, at Niels selv kørte serie 7'eren. Det var bedre, at vennen kørte demobussen, som jo alligevel havde mange forskellige chauffører, der sikkert hver især ikke passede særlig godt på den. De skulle jo ikke have den i ret lang tid.

Stor var da også begejstringen i Strutmølle, da ingen skulle efterlades i det hårde vintervejr. I ekstravognen mente passagererne, der for første gang i en uge kunne gøre turen siddende (og tilmed i en bus), at det faktisk nyttede noget at råbe politikerne op gennem læserbreve. Det var bare ærgerligt for Jørgen, Inger, Henrik, Anders, Sørine, Kirsten, Ulla, Carsten, Regina, Pernille, Sofie og Mikkel, at de havde nået at købe bil i ugens løb, og nu havde foretaget deres investering helt unødigt!

Mødet

Vognmand Klavsen forlod rådhuset i Bøvelse i godt humør. Han havde egentlig altid syntes, at de ansatte i teknik- og miljøforvaltningen var nogle alt for højt betalte, virkelighedsfjerne kontornussere, der ikke bestilte andet end at flytte papirer fra det ene kontor til det andet, mens ingen nogensinde tog stilling til hans sag. Men på dagens møde havde de faktisk været rigtig venlige og imødekommende og mente, at han ville få en tilbagemelding snart. Det var noget, der gav julestemning, tænkte Klavsen, selvom han dog ikke havde fået noget særlig præcist at vide om, hvornår "snart" ville være.

Mens han nynnede en glad julesang på vej hen til sin bil, der forhåbentlig stadig stod parkeret på torvet, kom han forbi en blinkende, farvestrålende facade, bag hvilken der indtil tidligere på året havde gemt sig en møbelforretning. Nu husede bygningen dog noget andet. "88 % spillehal," stod der på store skilte. I huset ved siden af lå en filial af det store finansimperium, der efter krakket havde overtaget Bøvelse Bank. Her havde en kreativ sjæl - formentlig i modstrid med koncernens regler - ophængt en plakat med teksten "100,125 % bank". Klavsen overvejede, hvilken procentsats trafikselskabet mon ville bruge, hvis de kopierede denne form for markedsføring.

Hjul i Rodløse

"Godt. Så god jul til alle. Selv til Jonas," sagde Kaja, da hun et kvarter før tiden afsluttede den sidste lektion inden jul på skolen i Bøvelse. Nu skulle det blive godt med knap to uger uden dumme elever.

Hun skyndte sig af sted i bilen, for hun ville gerne nå et smut via planteskolen i Rodløse, inden Jonas mødte på arbejde. Det gik også meget godt frem til Strutmølle, men hun var dårligt kommet uden for byen, før vejen virkelig blev svær at forcere. Sneen lå i store dynger, og det var tydeligt, at der ikke havde været mange bilister før hende denne dag. Halvanden kilometer ude ad den lille vej skete det, der ikke måtte ske. Kajas bil sad uhjælpeligt fast! Og der var ingen mennesker i miles omkreds! Kaja havde hverken tæppe eller termokande med. Hun kunne bare ringe efter hjælp og så fryse i timevis, indtil de travlte Falck-mænd dukkede op. Havde hun dog bare lyttet til folkene i radioavisen...

Kaja fumlede fortvivlet med sin mobiltelefon. Det var en ældre model, som var lidt stor i det og havde en lang antenne stikkende ud i toppen. Desværre var der ikke meget spænding på batteriet. Men hov? Var der ikke noget, der støjede, bagved hende ude på vejen? Hun kastede et blik i sidespejlet.

Det var Jonas, der kom trækkende med sin mountainbike! Kaja knyttede næverne. Af alle mennesker, hvorfor lige ham? Men der var vel ikke andet at gøre end at spørge knægten, om han gad hjælpe med at skubbe bilen fri. Hun gjorde sit bedste for at frembringe et smilende ansigt og steg ud af bilen for at tigge Jonas om hans hjælp.

Skudklar

Casper havde juleferie fra tirsdag eftermiddag, og da han derfor havde god tid på hånden, valgte han at trodse vejret. Godt pakket ind tog han af sted med sit kamera, og det gik overraskende godt med at komme frem. Kun et øjeblik efter, Casper havde taget opstilling ved stoppestedet nær hjemmet i udkanten af Rettested, kom der en bus mod Knolderød. Den var fire timer forsinket og ikke ti minutter foran, men det kunne Casper jo være ligeglad med. Bussen kørte langsomt på de glatte og sjappede veje, men da den langt om længe var fremme på Bøvelse Torv, hoppede Casper af.

Yderstolperup-bussen skulle først køre om tyve minutter, så Casper havde tid til at aflægge kiosken på torvet et besøg. Kiosken fungerede også som kortsalg for trafikselskabet og førte derfor også køreplanerne for området. Dem ville Casper gerne have fat i. Til sin skuffelse måtte han dog konstatere, at der var fuldt udsolgt af alle andre køreplaner end den for ruten mellem Knolderød og Rettested. Den var til gengæld på lager i rigt mål, men ruten var jo heller ikke blevet ændret. Kioskmanden anede ikke, hvornår han fik et nyt oplag hjem.

Snart efter ventede Casper skudklar ved Bøvelse Skole. Mon det var demobussen, der kørte turen? Det håbede han, for ellers havde han godt nok spildt sin tid denne eftermiddag. Der viste sig heldigvis at være bid.

Nu var der så den underlige chauffør at slås med. Casper besluttede at ignorere ham og tog sine billeder med det samme. Først skråt fra fronten og dørsiden, dernæst fra fronten og vinduessiden. Casper tjekkede straks billederne på skærmen bag på kameraet. Jo, det var lykkedes at fange teksten på de drilske LED-skilte. "God jul!," råbte chaufføren fra den nu åbne siderude. Casper kiggede op fra kameraet. "Bok!," sagde det, da den pebernød, der var sendt af sted fra bussen, ramte Casper hårdt direkte i panden.

Hvor længe bliver der brug for en ekstrabus om morgenen?
Hvornår får Klavsen svar fra kommunen?
Gider Jonas hjælpe Kaja fri af sneen?

Følg med, og få svar på mindst det ene spørsgmål inden jul!

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.