Af Thomas de Laine | Skrevet 22. december 2010 kl. 22:19 i (H)jul i Udkantsdanmark | Endnu ingen kommentarer

Mette var egentlig glad for julen. Hvert år gjorde hun meget ud af at pynte hjemmet op, og julemaden blev planlagt længe i forvejen. Det bedste var glæden i børnenes øjne, syntes hun. Det var især stort, da de var små. Her på den første dag i juleferien, hvor Skrællinge hvilede trygt under en tyk dyne af sne, burde der således være lagt i kakkelovnen til en rigtig god jul. Men Mette var bekymret.

Mistilliden til broderen gik Niels på, kunne Mette mærke, og broderen kom jo på besøg til jul. Bare de ikke skulle skændes om byrådsarbejdet og Niels' rute. Og så var der Ida. Hun var jo blevet en stor pige efterhånden og var begyndt at hænge ud sammen med drenge. Det var næsten endnu mere bekymrende. Og datteren havde selvfølgelig udset sig den værste umulius af dem alle sammen: Jonas, som Mette noget så godt kunne huske fra de år, han gik på skolen i Skrællinge.

Ikke engang skolen kunne Mette holde ud at tænke på. Byrådet ville i januar beslutte, om den skulle lukkes. Det håbede hun virkelig ikke. Hun vidste, at Niels' bror var for skolelukningen, og hun frygtede, at hun selv kom til at begynde et skænderi under julemiddagen om netop dét emne. I det hele taget var gode råd dyre, for fandtes der overhovedet nogen gode løsninger? Hvis skolen ikke blev lukket, skulle Niels' rute ikke udvides, og så måtte vognmand Klavsen jo overtage endnu mere af den. Og hvis ruten blev udvidet, mistede Mette sin kære skole. Hun sukkede dybt. Hvis det her havde været en julefortælling, så havde det været en skidt én af slagsen, tænkte hun.

Det var telefonens ringen, der hev Mette ud af de sørgmodige tanker. Niels var travlt beskæftiget med at læse dagens avis, der åbenbart igen handlede om problemerne med bustrafikken i Strutmølle, så Mette besvarede telefonen.

Konspirationen

"Niels, det er din bror!," råbte Mette ovre fra telefonen ved vinduet. Niels kom hen og overtog røret. Broderen havde også læst dagens avis, og ligesom Niels ikke med udelt fornøjelse. "Bøvelse-Posten har virkelig nået bunden denne gang!," rasede Niels' bror. "Har du set, hvad Birthe siger om os?" Det havde Niels kun delvist nået.

Samtalen strakte sig over en halv times tid, selvom brødrene sådan set ikke var uenige om kvaliteten af Bøvelse-Postens journalistik. Egnslistens politiske udmeldinger fyldte klart for meget i avisen, og det kunne vel kun skyldes, at Birthe betalte redaktøren under bordet. Den artikel, som Niels' bror især hidsede sig op over, drejede sig ikke kun om busruten. Næh, i artiklen beskyldte Birthe byrådsflertallet for at gennemføre naturstiprojektet "med djævlens vold og magt", og så tilmed at finansiere det gennem besparelser af en karakter, der tilsyneladende mere handlede om at tilgodese elskerinder og familiemedlemmer end om at sikre den basale service til borgerne! Skoler, biblioteker og busruter måtte skæres væk, så et tåbeligt prestigeprojekt kunne føres ud i livet, og så et mangeårigt byrådsmedlem kunne give sin bror "verdens største holdkæftbolsje og julegave på skatteborgernes regning"!

Nu havde Birthe jo ingen håndfaste beviser, havde hun udtalt til avisen, men der gik vedholdende rygter om, at Niels' bror havde påvirket flertallet af de andre byrødder til, at det skulle være skolen i Skrællinge, der skulle nedlægges, i stedet for den i Bøvelse, som ellers var langt dyrere og dårligere drevet. Forklaringen på dette var ifølge rygtet, at Niels' bror havde et godt øje til en lærerinde på Bøvelse Skole. En lærerinde, der faktisk var aldeles uegnet som lærer og kilde til problemer, både i de klasser, hvor hun underviste, og i tonen på lærerværelset. Lærerinden havde, ville rygtet vide, alene valgt denne vej, fordi hendes debutroman - som i øvrigt til stadighed var hendes eneste roman - i sin tid havde fået fem stjerner i alle de store morgenaviser. Til sammen. Og derfor blev hendes mindreværdskomplekser nu kanaliseret ud i klasse- og lærerværelset. Lærerindens karakter var ikke i sig selv sagen vedkommende, erkendte Kaja, men forholdet mellem Niels' bror og denne uduelige lærerinde betød altså, at Niels' bror ville lade skolen i Skrællinge lukke, så eleverne blev samlet på skolen i Bøvelse. Det gav bare anledning til, at Niels' brors brors kone kom i klemme, fordi hun arbejdede som lærer på skolen i Skrællinge. Så Niels' bror ville have udvidet broderens rute, alene for at give ham en slags plaster på såret. "Vidste broderen mon det?," spurgte Birthe afslutningsvis i artiklen.

Efter at røret var lagt på, smed Niels dybt rystet avisen direkte i kaminen uden at læse den lange smøre, som broderen havde refereret. Godt nok havde han sine mistanker angående broderens hensigter, men Birthe Nielsens konspirationsteorier gav ingen mening. Hvis skolen i Skrællinge lukkede, blev der jo brug for at køre flere børn ind til Bøvelse. Det var det, der var grunden til at ruten skulle udvides. Hun havde endda selv i avisen skældt byrådet ud for ikke at sørge for tilstrækkelig kapacitet!

Kærligheden

Oppe på sit værelse modtog Ida en sms fra Jonas. Hun greb straks mobilen og læste den. Han skrev noget om, hvor sød hun var. Og så godtede han sig over, at Kaja (den sæk) var kørt fast i sneen mellem Strutmølle og Rodløse i går. Kaja måtte være den lærer inde fra skolen i Bøvelse, som Jonas altid sagde var totalt dum. "håber ik jeg ska ha kaja t næste år," skrev Ida tilbage. Hun drømte om, at det var blevet august måned, hvor både hun og Jonas gik på Bøvelse Skole og kunne ses i alle frikvartererne. Forhåbentlig kunne de mødes i løbet af julen, selvom Mette nok ikke ville køre.

Slipper Mette mon for bekymringerne?
Er Birthes konspirationsteori rigtig?
Skal Ida også have Kaja i historie til næste sommer?
Sidder Kaja stadig i sin bil og fryser?

Læs med og find ud af, om brikkerne falder på plads, og julefreden sænker sig over Skrællinge.