Af Thomas de Laine | Skrevet 2. december 2014 kl. 15:42 i Almex Manifestet | 2 kommentarer

- en mavesur-satirisk hjulehistorie med flere klip

På vej hjem fra arbejde tænkte Therkild det hele igennem nok engang. Var det nu en helt skudsikker metode? Kunne de være sikre på, der ikke skete noget uventet? Var det for ekstremt? Eller bare meget nørdet? Faktisk mente Therkild ikke selv, de var specielt nørdede.

Han blev revet ud af sine tanker, da en rød HCS-skraldebil drejede om hjørnet. Therkild blev altid lidt varm om hjertet og tænkte på H.C. Stephansens grå og røde rutebiler, når han så sådan en skraldevogn.

Minutministeren

"Jeg har en plan!," annoncerede Therkild, da de fire gutter lidt senere på ny var forsamlet i Stephans lejlighed på Hyldegaardsvej. "Jeg ved, hvordan vi kan prøve det af. Uden at det kommer til at have en konsekvens, men så vi kan se, om det virker at tage tilbage og lave historien om."

De andre kiggede forventningsfuldt på ham.

"Kan I huske Jakob Axel Nielsen?," spurgte Therkild.

Der var stille. Så tog Simon ordet: "Ham i Skibby?"

"Neeeej," sukkede Boje, "det var Alex Jensen. Man skulle ikke tro, du selv var fra Skibby!"

Simon så ned i bordet.

"Var det ikke ham, der startede SF?," begyndte Stephan så.

"Nej, det var Aksel Larsen. Jeg sagde Jakob Axel Nielsen," svarede Therkild.

Ingen reaktioner.

"Godt så! Jakob Axel Nielsen var transportminister fra september til november 2007. Det er nok meget sigende, I ikke kan huske ham. Han kunne jo ikke nå at lave noget i den tid. Han afløste Flemming Hansen i en ministerrokade, fordi Flemming Hansen ønskede at stoppe i politik. Men Jakob Axel Nielsen blev flyttet til at være sundhedsminister efter to måneder, da der havde været valg. Så han kan ingen forskel have gjort," redegjorde Therkild.

"Nå, ham...," lød det ironisk fra Simon.

Snakken løb nu lidt af sporet, og det handlede snart om politikere i almindelighed og den siddende regerings udfordringer i særdeleshed. Herunder hvad et sandsynligvis forestående regeringsskifte ville betyde for f.eks. elektrificeringsplanerne for jernbanen. Og naturligvis diverse politikeres viden og evner på dette og andre politikområder.

"Thorning bliver jo nødt til at træde tilbage, når hun har tabt valget," konstaterede Stephan, som anså det for sandsynligt, at Mette Frederiksen blev hendes afløser.

"Mette Frederiksen! Det var lige et stikord," udbrød Boje. "Jeg har en ting mere til listen: De der vræle- og bippelyde, når dørene åbner og lukker i busserne!"

"Ja, for fanden," råbte Therkild, og Stephan greb blokken og tilføjede det nye punkt, mens han mumlede noget i retning af, at hvordan kunne de dog have glemt det.

"Nå, men for at vende tilbage til emnet," sagde Therkild, "så skal vi bare have Flemming Hansen til at vente to måneder med at trække sig tilbage, så han bliver afløst direkte af Carina Christensen. Hvis vi kan det, så véd vi, at vi kan ændre i historien, og det vil ikke have nogen konsekvenser."

"Men hvordan skal vi få ham til det?," spurgte Simon med dyb undren i stemmen.

"Jeg har en plan!," gnækkede Therkild egonolsensk.

De enedes om, at Simon og Therkild klarede ærterne. De skulle låne Berlingo'en og tage tilbage til foråret 2007. Dernede skulle de få Flemming Hansen til at blive på sin post et par måneder længere, så han ville komme til at blive siddende helt til valget i november. For at opnå det, skulle de - nogle dage før han ellers havde annonceret sin tilbagetrækning - plante et rygte hos nogle journalister om, at han ville trække sig sig, fordi der var en dårlig sag på vej. På den måde ville han nok forsvare sit eftermæle ved at vente lidt.

Genindfør linje 330 nu

Mens Simon og Therkild var af sted på deres mission, kunne Stephan og Boje ikke lade være med at tænke på, hvad gruppens første "rigtige" indgriben i historiens gang skulle være.

"Jeg kunne altså vildt godt tænke mig, at den gamle hurtigbus 330 genopstod," sagde Boje, "med Birkerød-busser og hele dynen. Det var sådan en fed rute."

"Ved du, hvad der kunne være endnu sejere?," grinede Stephan. "At tage tilbage med vores kameraer og fotografere alt muligt. Jeg synes, vi skulle tage alle fire til Århus, dengang de havde busser på besøg fra en masse lande, og tage billeder af dem. Det var der ingen der gjorde, for der var ingen, der vidste noget!"

"Absolut," sagde Boje. "Og så ville jeg tage til 1999 og fotografere Combus 5135, lige mens den kører i vandet!"

Jo, der var mange gode ting, man kunne gøre. Boje tog en slurk af sin kaffe og greb sin tablet for at notere idéerne ned og se, om der var nogen nyheder. Men han hostede hurtigt halvdelen af kaffen op igen. Stephan betragtede chokeret sin kammerats ansigt blive ligblegt.

Uudnyttet potentiale

Stemningen var høj, da Simon og Therkild drønede tilbage fra Femvejen mod Hyldegaardsvej. Det var ligesom om turen gik meget glattere og hurtigere, end den normalt ville gøre. Og så foregik det endda i en Berlingo.

Missionen var fuldført. Alt var gået efter planen. Jakob Axel Nielsen havde aldrig været transportminister.

"HVAD FANDEN HAR I LAVET?!," råbte Stephan fra hoveddøren, allerede mens de var på vej op gennem opgangen.

"Hvad?," svarede de i kor.

Boje holdt sin tablet direkte op i snuden på Therkild. "Se her!"

Therkild tog tabletten, hvis browser havde en webavis åben. Overskriften lød: "Hvert andet IC4-tog er leveret". Therkild mente da bestemt, at alle togene - bortset fra ørkenrotten - allerede var leveret, selv om der godt nok ikke var så mange i drift.

"Læs!," vrissede Boje.

Therkilds øjne pilede gennem artiklen. "...de 150 IC4-tog...", "...trods store problemer...", "...Flemming Hansens 'afskedsgave'...", og "...valgte at benytte sig af optionen..." fangede hans blik. Og han tjekkede datoen på artiklen: Jo, der stod 2. december 2014.

"Øh...," begyndte han.

"Lad mig fortælle dig, hvad der står," sagde Boje arrigt. "Flemming Hansen lod DSB udnytte en option i den oprindelige IC4-kontrakt på yderligere 67 tog. Det var i oktober 2007. Så nu strækker leveringen sig til 2021!"

"Føj for en ulykke!," tilføjede Stephan.

Både Simon og Therkild stirrede ned i gulvet. "Så gjorde Jakob Axel Nielsen alligevel en forskel, hviskede Therkild til sig selv."

"Åbenbart!," mumlede Boje muggent.

I flere minutter var lejligheden stille som en vestjysk busterminal.

"Vi skal nok passe bedre på næste gang," sagde Simon. "Men hey, vi kan jo bare tage tilbage og lave det om!"

Læseren kan forsikre sig om, at der var en option på yderligere 67 togsæt i IC4-kontrakten. Se f.eks. sidste afsnit i DSBs pressemeddelse udsendt 24. maj 2004.

Får gruppen udbedret den ubodelige skade? Genopstår linje 330? Får vi - efter alle de år - billeder at se fra arrangementet i Aarhus? Og kommer der flere punkter på dødslisten? Følg med i Almex Manifestet!