Jeg skal indrømme, at afsnittene i Fra hjemmebiblioteket, er nogen, man kan regne nogenlunde lige så dårligt med som S-togslinje Bx. Men delvist for at råde bod på dette, og delvist for ikke at have afslutningen på en julekalender liggende øverst på bloggen langt ind i 2023, kommer der her en præsentation af endnu en lidt glemt bog, der fortjener opmærksomhed. Denne gang er det Byens Puls - Storkøbenhavns S-bane fra 1989, skrevet af Lars-Henrik Olsen.

Faktisk er denne bog en børnebog målrettet børn omkring 10-12 år, men som den berømte arkitekt Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) engang bemærkede angående formidling, så børn kan forstå det, så øger det jo kun sandsynligheden for, at forfatteren selv har forstået, hvad han skriver om! Og i hvert fald bør man ikke frasortere Byens Puls - Storkøbenhavns S-bane, fordi den er skrevet til børn. Den indeholder nemlig ganske mange oplysninger om, hvordan S-banen fungerer - eller rettere, hvordan den fungerede i slutningen af 1980'erne. Forfatteren har tydeligvis selv forstået emnet, og bogen er dermed også oplysende for voksne med interesse for S-banen, for det meste af dens information er ikke så nem at finde i samlet form andre steder. Meget er dog som antydet ændret, siden bogen udkom i 1989. Forklaringen om HastighedsKontrol og Togstop (HKT) er f.eks. nu historisk, da S-banen har fået "udrullet" det nye signalsystem på de sidste strækninger i efteråret 2022.

Det er ingen hemmelighed, at mange busentusiasters interesse er fokuseret på materiel, altså selve busserne, eller at deres interesse i hvert fald er begyndt dér og først senere er blevet bredere. I den sammenhæng er det måske lidt paradoksalt, at kun en lille del af de efterhånden mange bushistoriske bøger, der er udgivet (de fleste over de seneste cirka 30 år), behandler netop busproducenter og bustyper. Der er kommet nogle stykker om f.eks. karosserifabrikkerne i Sorø, Herning og Humlebæk, men de busser, som især har fyldt på vejene, var jo i mange år fra Leyland-DAB og Volvo.

Så her vil jeg trække en bog om Volvos busproduktion frem, nemlig Volvo buses - then and now - 1928-2001, der er skrevet af Jean Christer Olsson og udgivet op til Volvos 75-årsjubilæum i 2002. Bogen handler om Volvos busproduktion og bustyper i almindelighed og altså ikke særligt om Volvo-busser i Danmark, men som det vil fremgå, har Volvo-busser spillet en større rolle hos danske buskunder, og danske buskunder har også i flere tilfælde givet anledning til nye udviklinger hos Volvo.

I disse år lader det til, at Hovedstadsområdets Trafikselskab, forkortet HT, er ved at gå i glemmebogen hos den brede befolkning. Langt om længe, vil nogen tilføje, for trafikselskabet har ikke eksisteret i 20 år, men alligevel har udtryk som "HT-bus", "HT-området" osv. været ganske sejlivede. En bog, der nok til gengæld har været glemt af de fleste i mange år, er én, der udkom i september 1985, hvor HT valgte sit engang så velkendte, skråtstillede bomærke. Det var et enkelt, let genkendeligt, moderne og stærkt mærke, som måske var en af grundende til, at HT "spøgte" i så mange år.

Bogen, jeg henviser til, hedder slet og ret Et bomærke for HT og blev udgivet af Dansk Designråd i september 1985 i forbindelse med den designkonkurrence, der ledte frem til indførelsen af bomærket. Bomærket er på forsiden, og omslaget er i "HT-gul" farve.

I denne nye serie, som du kan forvente vil udkomme med største uregelmæssighed, vil jeg fremdrage forskellige, mere ukendte eller ufortjent glemte bøger fra hjemmebiblioteket. Der er faktisk skrevet ganske meget om busser, jernbaner og sporveje i årenes løb, og mange ældre udgivelser rummer information, som stadig vil have manges interesse, selvom man ikke falder over dem på bibliotekernes åbne hylder eller i almindeligt salg. Ydermere er jeg tit stødt på andre entusiaster, der grubler over historiske forhold, der faktisk allerede er skrevet om.

Dengang Aalborg ikke fik sporvogne

Landets fire største byer hedder København, Aarhus, Aalborg og Odense - i nævnte rækkefølge, hvis der regnes ud fra nutidige folketal og kommunegrænser. Nørresundby blev nemlig først en del af Aalborg Kommune ved 1970-kommunalreformen. Af disse byer havde København, Aarhus og Odense som bekendt sporvogne indtil hhv. 1972, 1971 og 1952, men Aalborg fik dem aldrig. Hvorfor ikke?