Myldretid

Menu

Blog

Velkommen til udviklingsbloggen!

Af Thomas de Laine | Skrevet i Om Myldretid | 14 kommentarer

Du læser nu første indlæg i Myldretids "udviklingsblog". Det er en blog, hvor forskellige nye tiltag og ideer vil blive annonceret, og hvor du har mulighed for at give din mening til kende og derved præge udviklingen.

Meningen er, at jeg fremlægger en idé til noget nyt, der er i støbeskeen, eller lanceringen af en ny ting på Myldretid - noget som jeg gerne vil høre brugernes holdning til. Og så kan du som bruger komme med din vurdering, dine ønsker og dine ideer. Den feedback kan jeg efterfølgende bruge til at forbedre hjemmesiden.

For at sige din mening, behøver du bare at skrive en kommentar i feltet nedenunder indlægget.

Udviklingsbloggen er i sig selv et eksperiment, som du er velkommen til at kommentere på. Udover forsøget med at indsamle respons fra brugerne på denne måde, er udviklingsbloggen også en "sandkasse" for forsøg med andet design (det har du nok opdaget!) og nye teknikker (bloggen er f.eks. lavet i HTML5).

Kommentarer

Bartosz

Skrevet

Jeg synes det er en god idé Thomas.
På denne møde bliver myldretid.dk mere interaktiv :)

John Bodholdt Nielsen

Skrevet

Denne ide kan kommenteres meget kort: Genialt.

John Bodholdt Nielsen

Skrevet

Lad mig lige tilføje, at det virker fra Firefox 3.6.10

Bo Ruhwald

Skrevet

Super god ide da jeg selv er næsten daglig bruger af siden.

Jens Palmqvist

Skrevet

Rigtig god idé, Thomas!

Christian Hebell Paulsen

Skrevet

Jeg kunne godt tænke mig en mere enkel forside end den er der nu - så det ikke virker helt så rodet som det gør nu.
F. eks. med tre seneste nyheder, billedagenten og så link til busbasen.

Bare så det bliver mere overskueligt. Lidt CSS indover det, så bliver det sikkert fjong. :-)

Ellers ros til denne udviklingsblog. Fedt at se nogle eksperimenterer med HTML5, når man snart selv skal i gang. :-)

Thomas de Laine

Skrevet

@ Peter: Der skal selvfølgelig rettes op på, at jeg er bagude med nyhederne.

@ Christian: Et større forestående projekt er et nyt design, hvor netop den slags overvejelser er relevante. Jeg vil nok senere efterlyse flere ønsker i den forbindelse.

Lars W. Budtz

Skrevet

Mulighed for at kommentere nyhederne ønskes! Visse nyheder kan naturligvis refereres til i relevante fora, men fx. den netop indløbne nyhed omkring SLV og Trafikstyrelsen, kunne jeg godt have et par kommentarer til... ;)

Lars W. Budtz

Skrevet

En lille tilføjelse:
Et stort ønske kunne være at hele molevitten var mere "community-agtigt", altså at brugere kunne agere rundt omkring, selv tilføje data/billeder, kommentere rundt omkring mm. Jeg er klar over at det vil kræve voldsomme ressourcer til moderering og kontrol, men det er i hvertfald et ønske! Den ultimativ "trafikemnecentral" har vi brug for!

Thomas de Laine

Skrevet

Jeg har tidligere overvejet det med muligheden for at kommentere nyhederne, men det blev som antydet ved overvejelsen. Det skyldes først og fremmest, at sporene skræmmer.

Debatten i det forum, som 2005-08 fandtes på Myldretid, degenererede efterhånden til et niveau, jeg ikke havde lyst til at se på mere. Stille og roligt var de fleste fornuftige brugere sevet væk, mens de tomme tønder fyldte mere og mere. Kigger man til f.eks. DR Bornholm, hvor man også kan kommentere nyheder, er kommentarsporene heller ikke just pyntelige. Bedre står det til hos f.eks. Version2.dk (it-nyhedsside), men også dér er det primært brok, brugerne kommer med. Og ingen bliver vist rigtig klogere af, at hver anden nyhed på Myldretid er efterfulgt af syv kommentarer fra anonyme mennesker, der mener at det omtalte bus- eller trafikselskab er nogle idioter. :-)

Selvfølgelig går mit valg også ud over dem, der faktisk har noget begavet at sige. Problemet er bare, at dem, der virkelig véd noget, ofte ikke deltager i debatten på nettet. Så altså: Der bliver heller ikke fremover mulighed for at kommentere på nyhederne.

Jeg kan til gengæld godt se nogle perspektiver i, at brugerne selv kan tilføje billeder og måske data. Som du er inde på, indebærer det en vis modereringsopgave, og så skal det liiiige programmeres. Men jeg vil gerne se nærmere på ideen.

Lars W. Budtz

Skrevet

Nu skriver du lige det med "anonyme mennesker", og det skulle undre mig om du ikke havde overvejet det, men hvad tænker du om en besværlig brugeroprettelsesproces? -Altså tiltænkt besværlig, for at undgå at ligegyldige anonyme subjekter plaprer løs...
Det behøver selvfølgelig bestemt ikke at udelukke brok, det er der fx. masser af på beep.tv2.dk(som jeg er en flittig læser af), selvom der er en halvbesværlig oprettelsesproces. Du kan jo også vælge en model, hvor du manuelt skal godkende brugeroprettelsesanmodningerne. Det er lidt besværligt, men så kunne man i hvertfald slippe for de anonyme...
Jeg kan godt se at det kan blive noget værre noget, men de "fornuftige brugere" kan jo i hvertfald slet ikke sige et eneste ord, hvis der intet sted er at gøre det... ;)

Thomas de Laine

Skrevet

De kan f.eks. sige det på http://bussnak.dk, men jo, det bliver set af væsentligt færre mennesker dér.

Når jeg kigger ud over nettet, er et fællestræk ved 90 pct. af alle nyhedskommentarerne, selv på velfungerende sider som Version2.dk, at man er utilfreds med det firma eller den myndighed, der skrives om; sekundært med selve artiklen. Af samme årsag er det typisk i bedste fald spild af tid at læse kommentarerne. Derfor vil jeg helst være fri for dem.

Selvfølgelig findes der også gode kommentarer. Hermed mener jeg f.eks. rettelser af faktuelle fejl, uddybende oplysninger, links til andre steder, hvor man kan finde mere, eller ligefrem skarpe analyser. Som regel drukner de desværre bare i resten.

Lars W. Budtz

Skrevet

Jeg ved godt at du har et fast standpunkt, men nu vil jeg alligevel KOMMENTERE, hehe! ;-P
Jeg vil også til enhver tid bruge bussnak eller BF's forum, til at sige et eller andet om de BUSRELATEREDE nyheder. Men nu fx. netop SLV nyheden, der fik mig til at skrive her i første omgang, ville være komplet irrelevant på bussnak. Dengang med Metrotesttoget med færre sæder, følte jeg mig også fortabt, fordi jeg brændte inde med den viden at det var togsæt nr. 06, det handlede om. Jeg kunne endvidere have tilføjet hvordan man sidenhen har ændret på stænger m.m. en anden gang, så toget i princippet er på sin 3. konfiguration... Tænk en masse viden der gik tabt! Ej, jeg kan godt se at der et nogle store udfordringer, for jeg ved udemærket hvordan kommentarfunktioner bliver brugt/misbrugt, men jeg vælger at slå "fred i verden", og siger at jeg drømmer om at hele verden engang bliver fornuftig, og trafikinteresseret! ;-P Hehe!
Ja, det er bare mine tanker, men jeg synes at det kunne være godt at have en "central" for trafik generelt, og det er Myldretid i princippet - Der er bare intet "brugerliv". Man bliver punket med at Web 2.0 er fremtiden(/nutiden), og uuuhhhhhh det kunne være så FANTASTISK med et levende dansk trafikcommunity! (Fuldstændig komplet urealistisk, men det er aldrig forbudt at drømme;)Hvis nu begge busfora, sporvejsforum, tog-sim.dk's, nrpl.dk's forum m.m.'s kræfter var samlet i et community ville der være grundlag for udvikling i brugere og deres interesser, liv og aktivitet, alle ville være lykkelige og verden ville være fantastisk!!!
Puha, sikke en omgang, jeg ved godt det er komplet drømmeri, men Myldretid er det bedste sted at starte, for som du selv antyder i "men jo, det bliver set af væsentligt færre mennesker dér." har Myldretid høje/anstændige besøgstal, og fra flere varierende sider end bare busser...
Nå, jeg må hellere sætte punktum nu; punktum!

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.