Af Thomas de Laine | Skrevet 23. december 2011 kl. 22:12 i (H)jul i Udkantsdanmark | 1 kommentar

Hvordan gik det for vognmand Niels i Skrællinge? Døde skolelærer Kaja af frost? Fik softwareopdateringen løst vægtproblemerne med MegaBus' nye busser? Læs den episke opfølgning på sidste års (h)julekalender, og få svar på to af disse spørgsmål!

Vækkeuret gjorde endnu engang ende på Niels' gode nattesøvn. Klokken var 4.00, det var fredag 23. december og kulsort uden for, og af uransagelige årsager var Skrællinge denne jul ikke begravet i sne. Med andre ord var der ingen undskyldning: Niels skulle op, og bussen skulle ud.

Suk! For bare et par uger siden kunne Niels stå op klokken 5.30, som han havde gjort i mange år, for i ro og mag at gøre sig klar til at køre de velkendte skolebørn fra Yderstolperup, Skrællinge og Vinterbyvester ind til Bøvelse Skole sammen med de få rester af den arbejdende befolkning i området, der endnu tog med bussen på arbejde. Den gode gamle serie 7'er kørte ufortrødent videre; den var stadig ikke blevet omlakeret i trafikselskabets lyserøde designbemaling, og allerede efter nogle måneder havde passagererne fundet sig til rette med, at ruten var blevet omnummereret fra 361 til 561 tilbage i december sidste år.

Niels' lille firma, Skrællinge Turist & Minibus, havde alle årene været et enmandsforetagende, men i disse tider var det en af hans venner, der var chauffør på ruten. For nylig var Niels nemlig blevet kontaktet af trafikselskabet, der havde brug for hjælp til et pludseligt opstået problem. Med en lejet moderne bus, naturligvis i skrigende lyserød trafikselskabsdesign, stod Niels' firma nu for at køre omkring halvdelen af turene på den regionale rute mellem Rettested, Bøvelse og Knolderød. MegaBus, der egentlig havde kontrakt på ruten, var nemlig gået i betalingsstandsning i slutningen af november.

Den regionale rute var noget helt andet at køre end Niels' egen hyggelige, lille rute. Mange flere af passagererne var voksne mennesker, og der var langt flere afgange. Ruten blev især brugt af folk, der boede i Knolderød og Bøvelse og skulle på arbejde i Rettested og så af unge, der skulle til og fra Rettested Gymnasium. Der var også hele to busser i drift på ruten, men Niels havde kun haft mod på at sige ja til at køre den ene. I stedet havde vognmand Klavsen fra KnoldBus fået opgaven med at køre den anden. Faktisk havde Niels fortrudt, at han ikke påtog sig hele ruten, for han havde aldrig rigtig tilgivet Klavsen for hans del af sidste juls lokalpolitiske drama om busruterne, der kunne være endt med, at Klavsen have overtaget en del af Niels' gamle rute.

Hverdagen på regionalruten var endnu ny for Niels, og det kom også udtryk her den sidste dag inden jul. Da Niels på første morgentur mod Rettested holdt ved Brugsen i Skumlerup, steg en herre således ind gennem fordøren, hvor han stoppede op og stirrede perpleks rundt om sig selv. "Hvor er læseren?," spurgte manden og viftede med et hvidt og blåt plastickort. "Jeg tager altså ikke Dankort," svarede Niels morgentræt. "Det sgu ikke et Dankort!," protesterede manden. "Vil I ikke have, at jeg bruger mit Rejsekort?" Niels kom i tanker om, at trafikselskabet egentlig havde sagt noget om, hvordan han skulle forholde sig til kunder med Rejsekort. Ruten var jo prøveklud for det nye billetsystem, og det havde ikke været muligt at leje en bus med kortlæsere med så lille et varsel. "Nåh... Du kører bare med," sagde Niels. "Det burde næsten hedde Roulettekortet," vrissede passageren, som om det var Niels' skyld, og gik ned og satte sig.

Ellers gik det uden problemer hele vejen ind til Rettested, hvor Niels lige efter køreplanen kunne sætte et hold pendlere af ved togstationen.

Fotografen

Casper stod og frøs på busterminalen ved Rettested station. Heldigvis var der ikke sne og sjap, som sidste år på denne tid, men det var alligevel godt koldt. Og hvad gør man ikke for at få billeder af lånebusserne i kassen? Kameraet var skudklart, og han havde allerede nået at fange de to ældre lånevogne (1801631 og 7103365P) på Tryllebølle-ruten.

Nu svingede en trafikselskabslyserød bus ind på terminalen. Kattens! Det var ham den mærkelige chauffør, der også tit kørte på ruten mellem Bøvelse og Yderstolperup, og som altid skabte sig, når Casper tog billeder. Alligevel skyndte han sig at fotografere bussen - nu havde han jo ventet på den. "Hey! Hvad fanden har du gang i?," blev der råbt fra chaufførruden. Casper lod som om, han ikke hørte det og gik hen til sin cykel for køre på arbejde.

Efter MegaBus' betalingsstandsning var det slut med jobbet dér, men til gengæld havde Casper fået arbejde på trafikselskabets hovedkvarter i Rettested. Normalt mødte han først efter sidste time på gymnasiet, men nu havde han jo juleferie og kunne møde tidligt og holde tilsvarende tidligt fri.

Dagens første opgave var at sende et brev til en entreprenør om nogle midlertidige ruteomlægninger som følge af et fjernvarmearbejde. Casper læste brevet igennem:

Mod Rettested station skal der køres ad Bergholdtsgade, Papuga Allé, Søndergaardsvej og Thinggaardparken til Keld Holms Plads, mens der mod Tryllebølle skal køres ad Stephansensvej, Therkildsens Boulevard, Willemoesgade, Krusegade, Wullfsvej, Frede Spohrs Allé, Abildskousgade og Sechersvej. Der oprettes midlertidigt stoppested ved Thykjærvej i begge retninger.

Et brev, der var kommet ind fra teknikforvaltningen i Julerup F Kommune, var lidt mere spændende, syntes Casper. Kommunen svarede bekræftende på, at man fortsat ønskede byens to lokalruter erstattet af en ny A-buslinje med mere intensiv køreplan, hvorved kommunens borgere ville opnå bus hver anden time i dagtimerne på hverdage. Gad vide, om det ville betyde, at de nuværende busser derude ville blive skiftet ud?

Arkivet

Kaja mødte veludhvilet ind ved titiden. Hun var godt tilfreds med sit nye arbejde på det lokalarkiv i Vester Bøvelse, som blev drevet af Historisk-topografisk Selskab for Knolderød-Bøvelse Kommune. Siden sommerferien havde det været hendes opgave at registrere de materialer, der tilgik arkivet, i form af avisudklip, gamle fotografier og så videre, og så ekspedere det fåtal henvendelser og besøgende, den brede offentlighed betænke arkivet med. Det var et dejligt og fredeligt job - og noget helt andet end de øretæveindbydende møgunger, hun havde været vant til på Bøvelse Skole.

Med frisk kaffe fra kanden kastede hun sig over dagens opgaver, og hun befandt sig i en tilstand af dyb ro og mildt humør, da der lidt i elleve var kunder i butikken. Hun rejse sig og gik ud for at se, hvem det var, og hvad hun kunne hjælpe med.

* * *

Hun hørte et tåget "Halloooo!?", mens der blev viftet med nogle hænder for øjnene af hende. Kaja fandt sig selv liggende på gulvet, og det gik hurtigt op for hende, hvorfor hun var besvimet. Virkeligheden havde indhentet hende! Lige fra den bidende kolde dag sidste jul, hvor hun havde siddet fast med sin bil i sneen ved Rodløse, havde hun været fast besluttet på, at hun ikke skulle være skolelærer længere. Hun huskede noget så tydeligt, hvordan skolens største umulius var kommet forbi på sin cykel, og hvordan han ikke gad hjælpe hende, så hun nærmest var frosset ihjel. Det var kun fordi, Henrik fra byrådet havde undret sig over, at hun ikke svarede på sin telefon, at der var kommet nogen ud og hente hende.

Og nu var den infame snothvalp troppet op på arkivet. Kaja kom op at stå og hørte sig selv spørge, hvad hun kunne hjælpe Jonas med? Det viste sig, at han skulle skrive historieopgave om kampen mellem Øster Bøvelse og Vester Bøvelse. Helt konkret ville han gerne vide, hvorfor man havde lagt jernbanestationen på den i 1890'erne åbnede privatbane et par kilometer øst for Vester Bøvelse, når Øster Bøvelse endnu ikke fandtes dengang. Han havde kun kunnet finde én side på nettet med historien om Øster og Vester Bøvelse, og derfor mente han ikke, han kunne lave mere ved opgaven. Hans lærer havde så sagt, at han skulle besøge lokalarkivet.

Kaja besluttede sig for at få det overstået hurtigst muligt, og fandt nogle gamle avisudklip frem, som hun foreslog, at Jonas kunne få fotokopier af for 2 kr. pr. kopi. "Hold kæft, hvor er du gammel," var svaret hånligt, hvorefter knægten fotograferede alle artiklerne med sin mobiltelefon. Jonas lukkede jakken igen og var heldigvis på vej ud af døren. "Kan du have en god jul?," sagde Kaja for en ordens skyld. "Ja!," var svaret bare.

Hendes indestængte vrede varede lige til påske.

Sprøjten

Niels begyndte dagens sidste pause i chaufførstuen på busterminalen ved Rettested station. Han glædede sig til, at julehelligdagene nu endelig kunne begynde, og han ikke skulle så uhyggeligt tidligt op for at køre pendlere og gymnasieelever til Rettested. Tanken om en fredelig juleaften med Mettes gode mad og Mads og Idas juleglæde forekom langt mere tiltrækkende end endnu en tur i det lyserøde monster af en bus, han kørte i.

Han skænkede et krus kaffe og fik øje på et eksemplar af Bøvelse-Posten, der lå på et af bordene. Hvad mon de skrev? Niels satte sig til rette og løftede kaffekruset til munden for at tage et sip, mens han åbnede avisen. Det gav et sæt i ham, da han så, hvad der var dagens store historie. "Av for Spiegelhauer," bandede han og rystede den skoldhede kaffe af hænderne.

Overskriften lød: "Busfamilien tager igen Bøvelseborgerne som gisler"! Birthe Nielsen fra Egnslisten havde udtalt til Bøvelse-Posten, at det var utroligt, at bøvelseliker og knolderødder nu skulle finde sig i at køre rundt i Skrællinge-vognmandens rådne, gamle (3 år, forf.anm.) bras af en lejet bus. Dette tillod byrådet kun, mente hun, fordi vognmandens bror sidder i byrådet og har skaffet ham denne aftale.

Niels var ærlig talt helt uforstående over for historien. Han havde ikke vekslet et ord med sin bror siden februar, da det viste sig, hvordan broderen slet ikke havde været involveret i, at han mod forventning fik lov til at beholde hele sin egen rute. Ikke engang ved det traditionsrige julearrangement i partiforeningen talte de sammen, selvom de havde været der begge to. Havde broderen mon forsøgt at købe aflad ved at få trafikselskabet til at hyre ham til at køre regionalruten efter MegaBus' betalingsstandsning? Han overvejede kortvarigt at ringe til broderen og prøve at finde ud af det - det kunne jo pakkes ind, som om han bare ville sige god jul, trods alt. Hvis det viste sig at være rigtigt, var det da lige før, broderen alligevel skulle inviteres med til jul i år, ligesom de plejede, tænkte han.

Nå, videre med avisen, selvom det var en møgsprøjte! Niels bladede om på næste side, blot for at få endnu et chok. Halvdelen af siden var én stor annonce indrykket af trafikselskabet, naturligvis i den sædvanlige skrigende lyserøde stil, hvor netop hans gamle rute mellem Bøvelse, Skrællinge og Yderstolperup blev markedsført:

Rute 561 - Øster Bøvelse-Skrællinge-Yderstolperup

I 1981 kørte her 3 busser i timen.
I 1991 kørte her 2 busser i timen.
I 2001 kørte her 1 bus i timen.
I 2011 kører her 1 bus hver anden time.

Skynd dig at køre med, inden busserne helt forsvinder!

Hovedrystende og endnu let chokeret gik Niels ud til bussen.

Hjem til jul

Niels kørte hen til bussens stoppested på terminalen og aktiverede døråbningen. Allerede før døren var gået helt op, væltede en storsmilende, nærmest lidt småhoppende mand op ad trinnene og viste sin billet helt op i hovedet på Niels. "God jul, bussemand," sagde han og satte sig på sædet i dørsiden lige bag ved fordøren. Niels beroligede sig selv med, at han viste, tossen kun skulle til Vester Bøvelse og ikke helt til Knolderød. De andre passagerer gik stille og roligt ind i bussen og satte sig alle sammen længere nede.

Da uret havde rundet køreplanens afgangstid, lukkede Niels døren. "Bip, bip, bip, bip, bip," sagde døren. "Bip, bip, bip, bip, bip," gentog den forvirrede mand på sædet lige bag fordøren. Og af sted kom bussen. Ovre ved posthuset holdt Niels igen for at tage nogle mennesker op. "Bip, bip, bip, bip, bip," lød det fra døren og umiddelbart efter fra tossen. Da alle var kommet ind, og døren lukkedes igen, var tossen dog på forkant og sagde "bip, bip, bip, bip, bip" helt i kor med døren.

Efter godt 10 minutters kørsel var Niels nået godt ud på landevejen mod Bøvelse, og det gik støt og roligt i overensstemmelse med køreplanen. Men pludselig kunne han høre en chopperlyd, og den blev tydeligere og tydeligere. Jo, den var god nok. Det var en helikopter! Hvad mon der foregik?

Stor var Niels' forundring, da han ligesom kunne høre nogle bump fra taget på bussen. Samtidig landede helikopteren et par hundrede meter foran ham på vejen, så han bragte selvfølgelig bussen til standsning. Det var ret mystisk det her! Det puslede på taget, og to mænd i militæruniformer kom gående fra helikopteren over til bussen. Én gik lige hen til fordøren og en anden til midterdøren. Niels havde på fornemmelsen, at han hellere måtte føje mændene, så han åbnede begge døre, så de kunne komme ind. I samme øjeblik brød to andre uniformsklædte mænd ned gennem taglemmene og trak deres faldskærme ned gennem hullerne, hvor taglemmene havde siddet, og gav sig til at rulle dem sammen. Manden, der var kommet ind foran, gav Niels ordre til at lukke dørene igen. Da det var gjort, blev det klart for Niels, hvad der foregik. "Goddag, det er billetkontrol. Må jeg se kort eller billet?," sagde den ene soldaterlignende mand.

Et kvarter og fire kontrolafgifter senere, forlod mændene bussen, besteg deres helikopter og lettede. Trafikproppen, der havde dannet sig på begge sider af helikopteren, løstes op, og Niels kunne fortsætte mod Bøvelse og Knolderød. Ved Tryllebøllemaglevej skulle den første større gruppe passagerer af. "Bip, bip, bip, bip, bip," sagde dørene. "Bip, bip, bip, bip, bip," efterabede tossen.

Det meste af forsinkelsen kunne heldigvis indhentes, og da tossen langt om længe stod af ud for Skrællingågade i Vester Bøvelse, følte Niels virkelig, at julefreden havde sænket sig. Der var næsten ikke en bil på vejen det sidste stykke til Knolderød, og træt, men glad, trillede Niels med sin tomme bus hjem til privaten i Skrællinge.

Se det var en rigtig hjulehistorie.

Myldretid ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår!