Myldretids blog

Bag om Myldretid. Satiriske julekalendere. Og det løse.

Arkivpakkekalenderen 23/24 og 24/24: Særpræg hos A.P. Hansen, Roskilde

Skrevet | 3 kommentarer

Vi har været i Vejle, Hvalpsund, Smørumnedre, Jægerspris og sågar i Beijing. Men vi runder af ude i den egentlige udørk, nemlig på Østrup Trafikplads.

Østrup Trafikplads var gennem mange år stedet, hvor et par af A.P. Hansens ruter korresponderede. Stedet er forholdsvis øde, men udgjorde alligevel knudepunkt i linjekomplekset 146, 147 og 202 - og for flere af de særlige A.P. Hansen-særpræg, der ikke længere findes.

Her er f.eks. køreplanen for linje 146, 147 og 202 pr. 1. juni 1969:

Sommerkøreplan 1969 for linje 146, 147 og 202

Hæftet har en side med køreplan for hver af de tre linjer efterfulgt af tre køreplaner, der viser alle forbindelserne, hvis man stiger om i Østrup og kombinerer 146 og 147, 146 og 202 henholdsvis 147 og 202. Altså seks køreplaner for at forklare, hvordan tre ruter kører!

Sommerkøreplan 1969 for linje 146

Køreplan 146 mellem Roskilde, Østrup og Ballerup sommer 1969.

Sommerkøreplan 1969 for linje 147

Køreplan 147 mellem Jyllinge, Østrup og Ballerup sommer 1969.

Sommerkøreplan 1969 for linje 202

Køreplan 202 mellem Jyllinge, Østrup og Taastrup sommer 1969.

Sommerkøreplan 1969 for kombinationen af linje 146 og 202

Køreplanen sommer 1969 for strækningen Roskilde-Østrup-Taastrup ved omstigning mellem 146 og 202 på Østrup Trafikplads.

Rent formidlingsmæssigt er dette køreplanshæfte med andre ord ikke den helt store succes, og der var ikke hjælp at hente på bussernes skilte. Hos A.P. Hansen skiltede man hjertens gerne flere linjenumre og destinationer på én gang. Så slap chaufførerne for at dreje rullerne om, men der kunne næsten lige så godt have stået "prøv lykken!". Skiltningen var naturligvis muliggjort af, at skilterullerne var udformet til det, og der var således linjenummerruller i A.P. Hansens busser, der kunne skilte linjenumrene 146/147/202, 146/147 og 213/214 over hinanden. På nyere busser var der det vanlige arrangement med tre ruller med hver (normalt) ét ciffer, så fra tid til anden forekom der blandinger af enkeltcifre og kombinerede tal:

Bus på linje 147 i Taastrup

En af A.P. Hansens relativt mange serie 3-rutebiler bygget efter HT-specifikationer på linje 147 ved Taastrup station i 1981. Venstre og højre talrulle er rullet lidt for langt ned, så 2-tallerne skjules, idet de var indrettet til at indgå i linjenummervisningen "146/147/202". Midterste talrulle er dog drejet om til et almindeligt 4-tal! Destinationsrullen viser Roskilde-Ballerup, tilhørende linje 146, og derunder Jyllinge-Tåstrup, tilhørende linje 147, hvilket er aktuelt her. Linje 202 var i øvrigt på fototidspunktet blevet nedlagt. Ja, det var fristende at kalde denne arkivpakke for 23/24/202! Foto: Peder Schmidt.

En anden A.P. Hansen-rute med kompliceret køreplan var linje 212, der havde fire forskellige varianter i vinteren 1968-69, men i endnu tidligere tid nærmest ikke havde to ture, der kørte samme vej:

Vinterkøreplan 1968-69 for linje 212

Køreplan for linje 212 i Roskilde Rutebilstations vinterkøreplan 1968-69.

Efter HTs overtagelse af rute- og køreplanlægningen i 1975, blev netop linje 212 også meget hurtigt brudt op i flere linjer.

Udover på Østrup Trafikplads mødtes A.P. Hansen-busser også ved Havdrup station. Især efter HT-systemets etablering, hvor man i højere grad koordinerede linje 213/214, der var et af 212-brudstykkerne, med Thorkils Rutebilers linje 210 mellem Roskilde, Havdrup og Køge. På de korrespondancepunkter, hvor A.P. Hansens busser mødtes og ventede en rum tid, inden de kørte videre, skulle chaufførerne selvfølgelig ud af busserne og sludre med hinanden. F.eks. praktiserede nogle af dem at bytte aviser, så de i løbet af dagen fik læst flere forskellige!

Man kan vel godt kalde A.P. Hansen for en Leyland-bastion, selvom man dog havde andre mærker i turistvognparken, som i 1980'erne både indeholdt Setra'er og Leyland-DAB-busser i turistudførelse. Men rutevognene var som absolut hovedregel Leyland-DAB-busser, hvor dog A.P. Hansen-busser på nogle punkter også var lidt specielle: Dels indførte man her allerede før HTs tid midterdør i rutebilerne, og dels var man blandt de ret få købere af DAB-busser i rutebiludførelse, bygget efter HT-specifikationer, som efter 1980 indebar, at disse måtte indrettes med langsæde bag chaufføren - også de busser, der var egentlige rutebiler med enkeltdøre!

Den regelmæssighed, der ikke herskede på rulleskiltene, kunne til gengæld i slutningen af 1980'erne i overordentlig grad konstateres i anvendelsen af busserne. På linje 213/214 kørte f.eks. fast busserne 4 (Leyland-DAB serie 7-rutebil), 8 (Leyland-DAB serie 6-rutebil) og 15 (Setra S215SL Communal). Udover reservevognene 9 (Leyland-DAB serie 4-rutebil), 10 og 12 (Leyland-DAB serie 6-rutebiler) sås der meget sjældent andre vogne på linjerne. Brugen af vogn 4, 8 og 15 var så fast, at de sågar havde faste vognløb på forskellige ugedage! Hvis man, som jeg, skulle med bussen fra Solrød Strand st. kl. 7.40 hver morgen, kunne man således hver onsdag være forvisset om, at det var det sorte får i A.P. Hansens vognpark, den enlige Setra Communal, der kørte turen.

Bus på Østrup Trafikplads

Østrup Trafikplads med en af A.P. Hansens nyere Leyland-DAB serie 7-busser juleaftensdag 1989. På dette tidspunkt ventede flere af HTs entreprenører syd og vest for København endnu på at få at vide, om de var købt eller solgt i det første udbud af deres kørsel. Foto: Dennis Holm Petersen.

Særprægene forsvinder

A.P. Hansen-familien lykkedes faktisk med at genvinde sin kørsel i 1990, hvilket i denne del af HT-området var en særhed i sig selv. Alligevel endte det dog med, at man ikke ville fortsætte, så den nye HT-kontrakt overgik i stedet til City-Trafik, som A.P. Hansen og flertallet af de andre gamle HT-entreprenører havde været med til at stifte, da licitationerne kom. Turistkørslen overgik til De Blaa Turist- og Minibusser (senere overtaget af Kruse) og Lyngby Turistfart. Garageanlægget fulgte ikke som sådan med til nogen af disse selskaber, idet City-Trafik drev kørslen videre fra det garageanlæg i Roskilde, der blev tomt, fordi Kurt W. Knudsen havde tabt sin kørsel til Linjebus. De Blaa lejede sig dog ind på en del af A.P. Hansens garage frem til cirka 1993.

City-Trafik videreførte i begyndelsen den meget faste brug af vognene, men da køreplansskiftet 31. maj 1992 ramte, skete der en mængde ændringer: Linje 147 overgik til Linjebus, mens City-Trafik i stedet overtog linjerne 232 og 624, som Linjebus bare havde kørt siden 1. april samme år. Samtidig blev linje 214 til en weekendlinje, og en ny linje 215 på hverdage blev ny makker til linje 213. Endelig skiftede linje 146 nummer til 216. De særlige linjenummervisninger på skilterullerne kunne herefter ikke længere bruges, og fra dette køreplansskifte anvendtes alle busserne på alle linjerne.

Det var også i 1992, at A.P. Hansens busser og farver begyndte at forsvinde. City-Trafik havde allerede i 1990 anskaffet en brugt bus til erstatning for den ældste overtagne A.P. Hansen-vogn (en serie 4), der trods de nye kontraktvilkår blev leveret i A.P. Hansens seneste bemaling, ligesom man lod en af A.P. Hansens serie 6-busser omlakere tilsvarende. Til gengæld ommalede man en anden serie 6'er i HT-gul.

Ellers var det eneste gule islæt indtil 1992, at der lejlighedsvis var en af Leyland-busserne fra City-Trafiks københavnske afdeling på besøg i Roskilde. Men i 1992 kom der nogle nye Volvo-busser til Københavnsafdelingen, så man flyttede nu tre af Leyland-busserne herfra til Roskilde, og tog serie 6'erne ud af drift. Året efter, hvor man fik nye lavgulvsbusser i København, rykkede endnu tre Leyland-busser herfra til Roskilde, hvor de erstattede Setra'en og de to serie 7-busser, der var i rutebiludførelse. Alle busserne i Roskilde var nu for en stund Leyland-DAB eller DAB-Silkeborg serie 7-busser med døre 2-2-0; nogle gule og andre i A.P. Hansens sidste design.

De afsluttende omkring ni måneder af City-Trafiks Roskilde-tid var dog præget af udskiftninger i vognparken. Leveringen af yderligere lavgulvsbusser til København førte nemlig i sommeren 1993 til, at de fire Volvo'er leveret til København i 1992 blev flyttet til Roskilde, hvor 4 af de ældste Leyland-DAB serie 7 blev givet i bytte til DAB. Og da City-Trafik i efteråret måtte konstatere, at Roskilde-linjerne var tabt til Linjebus pr. 1. april 1994, afhændede man yderligere en mængde serie 7-busser til DAB, der ombyggede dem med bagdør til en af udbuddets vindere, Unibus. For at klare situationen de sidste måneder, lånte Roskilde-afdelingen bl.a. serie 12-busser fra København, ligesom DAB stillede med forskellige lånevogne. I praksis var det derfor fra efteråret 1993 slut med A.P. Hansen-farverne på de gamle A.P. Hansen-linjer.

1. april 1994 overtog Linjebus i Roskilde kørslen, og flere gamle A.P. Hansen-chauffører blev virksomhedsoverdraget, men der var hurtigt få tilbage. Og i dag er Østrup Trafikplads ikke engang længere omstigningssted mellem linje 216 og 217. Men linje 212 og 216 (tidl. 146) findes stadig i Movias linjenet, og de ligner da sig selv forholdsvis meget.

Dermed er vi nu nået til endestationen. Glædelig jul til alle!

Kilder og videre læsning:

Claus Hansen skrev historien om A.P. Hansens rutebilkørsel i Bushistorisk Selskabs medlemsblad Busbladet, nr. 13, december 1998, nr. 14, marts 1999, og nr. 15, maj 1999.

Kommentarer

Ulrik

Skrevet

Jeg mindes 146-147 fra min barndom - men ikke at den hed 202.

Udover vogn 4, 8 og 15 kørte vogn 6 også fast syd for Roskilde.

216 er i dag omlagt så den også dækker noget af den gamle 217 rute - efter som 216 dækker Herringløse.

Til gengæld er 358 så også begyndt at køre via Ågerup (og den dækker derfor Gundsølille)

ps. Efter AP Hansen solgte turistbusdelen til Lyngby og anlægget på Bytoften ikke længere var forbeholdt busser - indlejede De Blaa Turist- og Minibusser sig i den garage der lå tættest på vejen. Det gjorde de indtil 1993 da de fik kontor og garageplads på Håndværkervej.

Thomas de Laine

Skrevet

Jeps, vogn 6 var fast på linje 212.

Linje 202 blev nedlagt i juni 1979, hvor linje 147 blev ændret til at køre Jyllinge-Østrup-Taastrup i stedet for til Ballerup. Så det er også nogle år siden...

De Blaa på Bytoften havde jeg ikke fået med før. Det er tilføjet nu.

Martin Bussey

Skrevet

Hej
Tvivler på om det var på håndværkervej i roskilde de blå fik garage og kontor, men de fik kontor og plads på københavnsvej omkring nummer 111. ( huset er i dag nedlagt der er enny møbelbutik på grundenDer boede erik kleis jensen som var ejer af de blå minibus og turistbusser.
Venlig hilsen
Martin Bussey

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 22/24: IC-busserne på Sjælland

Skrevet | 2 kommentarer

DSB planlagde ved indgangen til 1990'erne store ændringer i landsdelstrafikken på skinnerne. IC3-togene var under indsættelse, og fra 2. juni 1991 skete der en væsentlig omlægning af InterCity-systemet. Blandt nyhederne var, at alle afgange nu skulle køres med IC3. Sådan gik det desværre ikke helt i begyndelsen, og der er stadig folk, der husker sommeren K91 for de mange problemer med den nye køreplan og IC3-togene.

Det kunne trafikselskaberne i Vestsjællands og Storstrøms amter heldigvis ikke vide på forhånd, så samtidig med den nye IC-køreplan lancerede DSB, Vestsjællands Trafikselskab (VT) og Storstrøms Trafikselskab (STS) en nyhed: IC-busserne.

IC-busfolder 1993

Forside af folderen med køreplanen for IC-bus 808 og 841 i 1993-94.

IC-busserne var nogle regionale ekspresbusser, der forbandt flere syd- og østsjællandske byer med stationer, der havde InterCity-tog. Busserne var indrettet luksoriøst med bedre og indstillelige stole, borde, adgang til mønttelefon samt gratis kaffe og aviser - lidt som de senere kendte jyske X-busser. I lighed med den tilsvarende nyhed i IC3-togene kunne man i busserne høre musik via høretelefoner, hvis man medbragte sådanne eller slap 25 kr. for et sæt hos chaufføren. Busserne var i et særligt hvidt design med et skråt, blåt bælte med "brandet" IC·BUS. Tilsvarende havde man opsat stoppestedsstandere af designtype, hvilket var ualmindeligt dengang.

Det kostede et tillæg at køre med IC-busserne, hvilket naturligvis var inkluderet i prisen, når man købte den sammen med en IC-togbillet. Både DSB, Møns Omnibusser og Østbanen solgte disse. Daglige rejsende, der ville bruge busserne uden at det var i tilslutning med InterCity-tog, kunne godt køre med, men måtte så betale tillægget hver gang eller investere i et IC-periodetillæg, som dækkede den ekstra betaling, uanset om man kørte på billet eller kort.

Der blev etableret to nye IC-busruter:

  • Rute 808 fra Stege over Præstø og Næstved til Slagelse med 2-6 daglige afgange. Møns Omnibusser kørte denne rute.

  • Rute 841 fra St. Heddinge over Fakse og Haslev til Ringsted med 3-5 daglige afgange. Larsen i Ringsted kørte denne rute.

Den eksisterende rute 800 mellem Nykøbing Falster og Odense kom også til at få status af IC-bus. Denne rute kørtes af Lollandsbanen.

Både Slagelse og Ringsted blev betjent af InterCity-togene, og de tog, der var tilslutning til og fra, var anført i køreplansfolderen.

1993-køreplan for IC-bus 808

Køreplan for IC-busrute 808 mellem Stege, Præstø, Næstved og Slagelse pr. 23. maj 1993.

1993-køreplan for IC-bus 841

Køreplan for IC-busrute 841 mellem St. Heddinge, Fakse, Haslev og Ringsted pr. 23. maj 1993.

IC-busserne var oprindeligt et to-årigt forsøg. I begyndelsen var der ikke mange passagerer, hvilket DSBs problemer og pristillægget måske var medvirkende til, men senere begyndte tallene at blive bedre, så man fortsatte udover forsøgsperioden. Desuden blev IC-tillægget senere afskaffet.

Men i 1994 opgav man rute 841, og i 1995 droppedes meget af den specielle komfort så som kaffen og aviserne, til trods for at Møns Omnibusser året inden havde indsat to helt nye busser i nærmest turistbusudformning og med interiør i IC3-togenes farver. Og fem år efter oprettelsen, ved køreplansskiftet 2. juni 1996, blev IC-busserne nedlagt. Rute 800 kørte dog videre, men ikke længere som IC-bus, og en overgang kunne de særlige hvide og blå IC-busser ses i trafik på almindelige landruter.

Kilder og videre læsning:

Der kan læses lidt om IC-busserne og findes nogle oplysninger om Møns Omnibussers IC-busmateriel her:

Birch, Jens & Ole Gold: STS 25 år. Storstrøms Trafikselskab. 1979 - 22. juni - 2004. J-bog, Taastrup 2004.

Birch, Jens & Ole Gold: De sidste år med Møns Omnibusser. J-bog, Taastrup 2003.

Kommentarer

Jesper

Skrevet

Tak for endnu en interessant arkivpakke! IC-bus 841 ophørte dog allerede i 1994.

Thomas de Laine

Skrevet

Tak, teksten er nu rettet/præciseret!

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 21/24: Sporvognene i Aarhus endelig afskaffet med måneders forsinkelse

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Her på dagen, hvor Danmarks første letbane åbnede i Aarhus med nogle måneders forsinkelse, er arkivpakken næsten nødt til at dreje sig om den ligeledes månedsvis forsinkede nedlæggelse af sporvejsdriften i samme by tilbage i 1971!

Århus byråd havde i midten af 1960'erne besluttet, at den nord-syd-gående kollektive trafik skulle koncentreres i en busgade, der forbandt Hovedbanegården i syd med Allégaderingen i nord med en linjeføring i umiddelbar nærhed af butiksgaderne Søndergade og Guldsmedgade, samt ikke mindst at sporvognsdriften skulle erstattes med busser. En forudsætning herfor var selvsagt nogle vejændringer, så i maj 1967 fulgtes beslutningen op med vedtagelsen af, at Asylgade, den nuværende Hans Hartvig Seedorfs Stræde, skulle forlænges til Åboulevarden og Immervad. Dette forventede man ville tage 3-4 år og muliggøre den efterfølgende overgang til busdrift på byens to sporvognslinjer samt omdannelse af Søndergade til gågade.

Asylgades forlængelse

Asylgades forlængelse, der var en væsentlig forudsætning for busgadeprojektet.

Nedlæggelsen af sporvognsdriften trækker ud

Arbejdet gik i gang, i foråret 1969 blev beboerne smidt ud af de ejendomme, der skulle rives ned, og i februar 1970 bestilte sporvejene 25 nye Leyland-DAB serie II-busser, der skulle erstatte sporvognene året efter. Snart traf man ligeledes beslutning om at udbygge faciliteterne på Gustav Holms Vej med bl.a. en ny hal til 100 busser. Planen var, at overgangen til busdrift skulle finde sted ved skiftet til sommerkøreplanen 1971, men da forlængelsen af Asylgade og dermed busgadeprojektet ikke var færdigt til tiden, måtte man vente. I stedet fandt overgangen sted ved vinterkøreplansskiftet 7. november 1971.

Om lørdagen 6. november kørte Aarhus' sporvogne således for sidste gang på linjerne 1 og 2 gennem byen, og kl. 15 åbnedes Busgaden officielt med deltagelse af tre af de nyleverede busser (vogn 134-136). Der var mange mennesker, der denne dag tog en sidste tur med sporvognene, så bivognene blev ikke frakoblet om eftermiddagen som normalt, men forblev i drift til ud på aftenen. Sidste sporvogn i trafik blev motorvogn nr. 18, der gik i remise lidt før kl. 1 natten til søndag 7. november. Hermed ophørte også sporvejsdriften i bl.a. Søndergade og Guldsmedgade.

Dagen efter kørte der busser i stedet for, og de kørte ad Busgaden. Nedlæggelsen markeredes denne dag med 11 sporvognstog i parade gennem byen.

Aarhus Sporveje havde efter omstillingen lige knap 100 busser, men i de følgende år voksede busselskabet en del. Blandt andet fik man mere og mere kørsel ud over det gamle sporvognsnets område. I vinterkøreplanen 1978-79 havde man f.eks. disse ruter, der mere begynder at ligne afstande fra centrum, som den nye letbane betjener:

Aarhus Sporvejes' rutenet i vinteren 1978-79

Linjekort fra Århus Sporvejes vinterkøreplan 1978/79.

Kilder og videre læsning:

Hansen, Th. Ring & Peer Goe Jacobsen: Århus Sporveje. Med en indledning af borgmester Bernhardt Jensen. Sporvejshistorisk Selskab, København 1971.

ÅRHUS-nedlæggelsen. I: BYtrafik, 7. årgang, nr. 6, december 1971, s. 99-104. Sporvejshistorisk Selskab, København.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 20/24: Den enes død...

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Linjebus, der ved indgangen til 1990'erne endnu var svenskejet, strøg ind på den danske busscene ved HTs første licitationer i 1989-90 og voksede meget hurtigt til at være et temmelig stort busselskab.

Indledningsvis slog Linjebus fire af HTs gamle entreprenører af banen, da HT som noget af det første sendte alle entreprenørernes linjer i udbud med virkning fra foråret 1990. Herefter kørte Linjebus 57 busser for HT - herunder dem HTs hidtil største entreprenør Hvidovre Rutebiler havde kørt.

Da HT i 1992 sendte yderligere kørsel i udbud, som denne gang var nogle af HTs egne linjer, slog Linjebus til igen, og fordoblede omtrent sit busantal. Og i 1994, hvor 1990-kontrakterne blev genudbudt, og der blev sendt yderligere HT-linjer i udbud, kom Linjebus op på at køre 25,8 pct. af kørslen for HT. Det var næsten halvdelen af den "privatiserede" kørsel, og ved denne udbudsrunde snuppede man bl.a. linjer fra Therkildsen i Bagsværd, Birkerød Bus Compagni og Ballerup Bybusser. Efter dette udbud havde Linjebus mere end 200 busser i vognparken og garager i Hørsholm, Frederiksværk, Bagsværd, Glostrup, Valby, Hedehusene og Roskilde.

Til gengæld var Linjebus i første omgang ikke særlig aktiv i resten af landet. Man gjorde sig f.eks. ikke gældende ved de noget mere farceagtige licitationer i Ringkøbing Amt. Men i 1993 opkøbte man Oluf Larsens virksomhed Bustrafikken i Slagelse, og dermed var Linjebus (under navnet Bustrafikken) også blevet entreprenør for Vestsjællands Trafikselskab.

Lykken vender

Efter 1994 vendte lykken imidlertid for Linjebus.

Vestsjællands Trafikselskab (VT) valgte ved overgangen til udbud den strategi, at udbyde sin kørsel med en tredjedel om året på treårige kontrakter med overgang ved årsskiftet. Linjebus tabte den første tredjedel af sin VT-kørsel fra 1. januar 1995, den anden tredjedel fra 1. januar 1996 og den sidste tredjedel med virkning fra 1. januar 1997!

Og i forsommeren 1995 sendte HT så kørslen fra 1992 i genudbud sammen med en mængde kørsel, der hidtil havde været udført af HTs busdivision, der dette år blev transformeret til det selvstændige aktieselskab Bus Danmark. HTs annoncering af udbuddet så således ud i Bilruten i juni 1995:

HTs annonce for 5. udbud

HTs annonce for 5. udbud, hvor kørslen fra 1992 indgik, i Bilruten, juni 1995.

Linjebus deltog naturligvis, men tabte dels al kørslen fra 1992, og dels vandt man slet ikke nogen anden kørsel. I Nordsjælland var det svenske Swebus, der snuppede Linjebus' linjer, og i Roskilde-området var det Bus Danmark. En smule kørsel gik til Unibus og dette udbuds i øvrigt store vinder City-Trafik.

Situationen efterlod selvfølgelig Linjebus med et større antal busser, der ville være overtallige, når kørslen skiftede hænder 2. juni 1996. Så i februar-nummeret af Bilruten 1996 havde man indrykket denne annonce med 84 busser til salg inklusive en tegning af en London-dobbeltdækker i ægte 90'er-clip-art:

Linjebus-annonce for busser til salg

Linjebus' annonce i Bilruten med busser til salg, februar 1996.

Har man lidt kendskab til Linjebus' vognpark de første år, vil man bemærke, at der på salgslisten indgår 12 af de 28 Volvo B10M/DAB-busser og alle 3 Volvo B10M/Säffle-ledbusser, der i 1992 blev anskaffet til HT-kørslen. Disse ret nye busser var med højt gulv, idet HT først fra 1993 begyndte at ønske sig lavgulvsbusser. De fleste øvrige vogne på listen lå derimod aldersmæssigt, hvor man alligevel måtte forvente en udrangering fra kontraktkørsel (senere blev det mere almindeligt med busser over 10-12 år som kontraktvogne). Blandt de gamle vogne var noget så aparte som den enlige Scania BR112 med VBK-karrosseri, Linjebus havde busovertaget fra Simonsen i Skibby ved licitationen tilbage i 1990!

Det viste sig, at der faktisk var købere til mange af busserne. Swebus købte nemlig ikke bare 12, men hele 16 af de omtalte Volvo B10M/DAB-busser fra 1992. Derudover gik et større antal busser til eksport østpå - herunder Scania/VBK'en.

Ved genudbuddet af 1994-kontrakten to år senere gik det grueligt galt for Linjebus, der blev reduceret til sin mindste størrelse i HT-området nogensinde, men til gengæld lykkedes det fra 1998 at få fodfæste flere andre steder i landet ved udbud i Vestsjællands, Storstrøms og Nordjyllands amter.

Kilder og videre læsning:

De to annoncer er gengivet fra Bilruten, der var medlemsblad for Landsforeningen Danmarks Bilruter, Vejle.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 19/24: De forenede Bilruter

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Bilruten Aalborg-Halkjær-Løgstør var en af de ruter, som Carl Hansen - senere bybusvognmand i Vejle - etablerede i samarbejde med J.W. Darr, som omtalt i arkivpakke 13/24 og 14/24 om Carl Hansen. Dette makkerpar oprettede nemlig over nogle år i begyndelsen af 1920'erne en stribe ruter, som de solgte, når de var kørt op. Og ruten fra Aalborg til Løgstør var faktisk den første, idet den åbnede 5. april 1920.

Efter bare et år solgte Hansen/Darr således Aalborg-Løgstør-ruten pr. 11. april 1921 til Laurits Nielsen, Løgstør. Samme år åbnede Jesper Nielsen, Løgstør, en rute Løgstør-Sebbersund-Aalborg, og i 1921-22 etablerede Thorvald Julius Madsen og Peter Madsen, Sebbersund, konkurrerende ruter Løgstør-Sebbersund-Nibe-Aalborg, men ejermæssigt landede Peter Madsens af disse ruter dog hurtigt hos Christen Andersen, Aalborg, som dermed fra 1934 også kørte mellem Løgstør og Aalborg. Herefter fandt de fire vognmænd ud af at samarbejde, så fra 1935 gik de sammen i De forenede Bilruter.

Hvalpsundbanens rutebiler

På strækningen fra Aalborg til Nibe havde der siden 1899 kørt en privatbane, der i 1910 var forlænget gennem bl.a. Sebbersund og Halkjær til Hvalpsund. Og som andre steder i landet syntes Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) ikke særlig godt om konkurrencen fra de nye bilruter. Så også Hvalpsundbanen arbejdede efter nogle år på at gå ind i rutebilkørsel, uden at det dog nogensinde blev til særlig meget.

Blandt tilløbene var, at AHB og DSB omkring 1950 i fællesskab søgte koncession på en rute Aalborg-Nibe-Aars-Farsø-Hvalpsund-Sundsøre-Roslev-Vinderup-Holstebro, som skulle drives 60/40 af Hvalspundbanen og statsbanerne, men de fik ikke koncessionen. Til gengæld lykkedes det i efteråret 1950 Hvalspundbanen at få koncession på en rute Aalborg-Nibe-Hvalpsund, som var parallel til banen og kunne erstatte visse tog på ydertidspunkterne. Faktisk havde banen kørt denne rute allerede fra 15. maj 1949, men man indstillede den til gengæld også igen allerede i 1952, efter at der var indsat nyt skinnebusmateriel på banen.

Danmarks Rejseforbindelser 1962

Køreplan fra Danmarks Rejseforbindelser, sommer 1962, for ruterne Aalborg-Ranum-Løgstør, drevet af Hvalpsundbanen (en del af Aalborg Privatbaner) og Valdemar Nielsen, samt ruten Aalborg-Nibe-Løgstør, drevet af De forenede Bilruter.

I 1954 havde banen imidlertid held med at overtage koncessionen på ruten Løgstør-Ranum-Aalborg, efter at den hidtidige koncessionshaver Jens Sørensen fra Ranum var død i sommeren 1953. Denne rute måtte absolut ikke forveksles med Aalborg-Ranum-Løgstør, som den havde haft fælles køreplan med, og hvis koncessionshaver var Valdemar Nielsen i Aalborg. Efter små ti år ønskede Valdemar Nielsen dog at afhænde sin rute, og Hvalpsundbanen ville gerne overtage, men det endte med, at Jørgen Vinten i Aalborg blev den nye ejer. Og Vinten kom også til at overtage Hvalpsundbanens rute, da banen pr. 1. april 1969 blev nedlagt. Hertil kom, at Jørgen Vinten tillige fik koncessionen på den nye rute Aalborg-Nibe-Hvalspund, som erstattede banen, og den sammenlagte udgave af de to hidtidige ruter blev derefter blot en slags siderute til Aalborg-Nibe-Hvalpsund. De forenede Bilruter overtog senere Jørgen Vintens rute.

De forenede Bilruter og skiftende ejere

Firkløveret bag De forenede Bilruter nåede igennem en del udskiftninger i årenes løb: Ved Laurits Nielsens død i 1937 tog hans enke og svigersøn Niels Jacobsen over, og da Niels Jacobsen i 1964 døde, fortsatte hans enke og søn Laurits Jacobsen. Ved Julius Madsens død overgik hans andel til sønnen Verner Madsen, mens Christen Andersens andel overgik til de tre andre ejere efter hans død i slutningen af 1965. Da Jesper Nielsen døde, tog Gunnar Bove Nielsen over, og hans enke solgte i 1986 andelen til Laurits Jacobsen.

I slutningen af 1980'erne var det altså Laurits Jacobsen, Løgstør, og Verner Madsen, Aalborg, der ejede De forenede Bilruter. Heri indgik først og fremmest NT-ruterne 50, Aalborg-Nibe-Løgstør, og 100, Aalborg-Nibe-Hvalpsund. I 1990 valgte De forenede imidlertid at kaste håndklædet i ringen og solgte til Ole Søndergaard i Fjerritslev. Med i handlen fulgte 18 rutebiler og 40 chauffører, og fra 1. januar 1991 var De forenede Bilruter historie.

NT-køreplan 1993-94

Nordjyllands Trafikselskabs køreplan for rute 50 23. maj 1993-28. maj 1994 - den sidste køreplanperiode med Søndergaards Rutebiler. 29. maj 1994 overtog DSB busser kørslen.

Søndergaards Rutebiler var en af de helt store entreprenører for Nordjyllands Trafikselskab, NT, men virksomheden klarede sig skidt, da kørslen kom i udbud i trafikselskabets første udbudsrunde. Fra 29. maj 1994 tabte Søndergaard de fleste af sine ruter til DSB busser, det senere Combus, som således overtog rute 50 fra denne dato. Til gengæld fik Søndergaard lov at køre rute 100 helt til 1998.

Kilder og videre læsning:

Fredberg, Hans Jørn & Poul Thor Hansen: Aalborg-Hvalpsund Jernbane. Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane. Dansk Jernbane-Klub, København 2009.

Hansen, Mikael: Carl Hansen - en fuldblods iværksætter. I: Ugens Transport, 2. årgang, nr. 21, 2013, s. 22-25. Transportnyhederne.dk, Aarhus.

Hurup, Nic. (red.): Dansk Person- & Rutebiltrafik samt Falcks Redningskorps. Danske Erhvervs Forlag, København 1936.

Svendsen, Bjarne: Nordjyske rutebiler i alle farver. J-bog, Ishøj 2013.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.