Myldretids blog

Bag om Myldretid. Satiriske julekalendere. Og det løse.

Arkivpakkekalenderen 18/24: HT-busserne til jul og nytår 1984-85

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Som bekendt varer julen længe og koster mange penge. Men i 1980'erne varede den ikke helt så længe, hvis man skal tro denne folder fra HT. Den fortæller om forstærkninger i busdriften henover jul og nytår 1984-85:

Forside på folderen om buskørsel jul og nytår 1984-85

HTs folder om buskørsel jul og nytår 1984-85. En fin Volvo B10M/Aabenraa med "M82"-karrosseri og den kortlivede version af HTs bomærke med femkanten i en firkant pryder forsiden.

Indhold af folderen om buskørsel jul og nytår 1984-85

Hvor indkøbsræset forud for jul i vore dage kan give ekstraordinær trængsel i København allerede i november, så var det i 1984 først fra fredag 14. december, at HT fandt anledning til at forstærke nogle af buslinjerne i centrum i butikkernes åbningstid (og den var også kortere dengang). Omvendt betragtet forstærkede man rent faktisk busdriften af hensyn til juleindkøb.

Nætterne efter det, der åbenbart var årets to eneste væsentlige julefrokostfredage, nemlig 14. og 21. december, udvidede man desuden driften på det nyligt opgraderede natbuslinjenet med ekstra afgange på de københavnske linjer og dubleringsbusser på de regionale natlinjer. Til gengæld var der indsat julefrokostekstravogne på visse linjer første og anden juledag, hvor der ellers kørtes som søndage.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 17/24: Ballerup Bybusser anno 1971

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Et 50 års jubilæum blev her i efteråret passeret uden nogen officiel markering. 2. oktober var det nemlig et halvt århundrede siden, Jørgen Andersen lagde grunden til det nuværende Gråhundbus ved at begynde at køre bybus i Ballerup.

Jørgen Andersen var dengang lige knap 24 år og havde indtil da bl.a. arbejdet hos Therkildsen i Bagsværd og Forenede Rutebiler i Gladsaxe. Men nu var det tid til at være selvstændig, og i Ballerup kunne han se et hul i busbetjeningen at lukke. På et tidspunkt, hvor man ellers flere steder var ved at løbe ind i økonomiske problemer i buskørslen, startede Jørgen Andersen altså en by rute op: Ballerup Bybus, der naturligvis bar linjenummer 1, kørte fra 2. oktober 1967 mellem stationen, Hedeparken og Magleparken i fast 20-minuttersdrift ligesom S-toget.

Til kørslen anskaffedes en brugt bus fra Stephansen, og dette er baggrunden for, at bemalingen på Stephansens og Jørgen Andersens busser lignede hinanden så meget. Derudover købtes også en reservevogn, som dog aldrig nåede at blive indregistreret. Den ene køreklare bus, Jørgen Andersen selv som chauffør og oprindeligt blot yderligere én chauffør var i begyndelsen hele busselskabet, men der kom hurtigt til at ske udvidelser med overtagelse eller genoprettelse af flere ruter, som andre vognmænd opgav, ligesom såvel personalet som vognparken naturligvis voksede.

Allerede fra december i åbningsåret kørtes således med endnu en (lånt) vogn i myldretiderne på linje 1, så der var 10-minuttersdrift med forbindelse til Cx-togene på Ballerup station, og senere hen eksisterede også en kort overgang en linje 2.

Juledag 25. december 1971 trådte denne køreplan i kraft, der omfattede alle Jørgen Andersens nu fem ruter:

Køreplan for Ballerup Bybusser

Omslag inkl. linjekort på køreplan for Ballerup Bybusser pr. 25. december 1971.

Køreplan for linje 1 mellem Ballerup station og Magleparken 1971

Opstillingen er anderledes end i dag, men Ballerup bybus er til at genkende. Køreplan pr. 25. december 1971.

Der indgik altså allerede efter fire år en række andre ruter i selskabet:

  • Linje 139 mellem Ålekistevej-sløjfen i Vanløse og Ballerup st. havde Jørgen Andersen overtaget fra Lars Iversens De blaa Rutebiler i august 1971. Linjen var en sidste og underskudsgivende del af Lars Iversens virksomhed i Rødovre, som blev fortrængt af Københavns Sporvejes udvidelse ind i Rødovre Kommune i 1967. Lars Iversen slog sig fra 1968 i stedet på bybusdrift i en anden af Københavns fremvoksende forstæder, nemlig Taastrup. Jørgen Andersen indpassede i stedet linje 139 i sit net linjer med udgangspunkt i Ballerup.

  • Linje 156 købte Jørgen Andersen fra årsskiftet 1968/69 af Thinggaards sjællandske aflægger De Grå Rutebiler, som blev afviklet. Fra overtagelsen kørte ruten Ballerup-Måløv-Knardrup-Ganløse-Farum, men kørslen Ganløse-Farum blev snart overladt til andre, og linjen fik samdrift med linje 157. I maj 1971 blev linjen til gengæld forlænget til Lynge.

  • Linje 157, "Smørumnedre Ringlinie", var blevet genoprettet af Jørgen Andersen i oktober 1968, efter at en tilsvarende rute havde været kørt ustabilt af andre vognmænd i flere år. I den genoprettede version kørte ruten først Ballerup-Måløv-Smørumnedre, men fra foråret 1971 fik den ringlinjeformen - de første tre år ensrettet mod uret.

  • Linje 158 blev (gen)oprettet af Jørgen Andersen i maj 1971, og den havde samdrift med linjerne 156 og 158, således at alle tre linjer blev kørt med de samme to vogne. Den kørte fra Ballerup via Måløv og Knardrup samt via skiftevis Ganløse og Søsum til Slagslunde og retur den anden vej. I maj 1972 blev ovennævnte linje 156 integreret i linjen.

1971-køreplan for linje 157

Køreplanen for linje 157, Smørumnedre Ringlinie, fra 25. december 1971. Tidligere dette år var linjen blevet netop en ringlinje. Først senere indførtes også ture i urets retning.

Fælleskøreplaner for linje 156, 157 og 158 i 1971

I køreplanen fra 25. december 1971 var der meget brugervenligt opstillet fælleskøreplaner for strækningerne Ballerup-Ganløse for linje 156/158 og Ballerup-Måløv for linje 156/157/158.

Efter 1971

Linje 1 mellem Ballerup st. og Magleparken skiftede i 1974 linjenummer til 156, og sammen med linje 157 og 158 er den blandt de forholdsvis få linjer i Storkøbenhavn, der er kommet meget genkendeligt gennem HT-, HUR- og Movia-systemet op til i dag.

Jørgen Andersen udvidede sin virksomhed markant med årene, bl.a. ved opkøbet af Manza's Turistfart, overtagelsen af Hillerød Bybusser og etablering af fjernbuskørsel med ruten til Ystad-Rønne. Undervejs blev navnet Gråhundbus adopteret.

Da Jørgen Andersens HT-kørsel første gang kom i udbud, genvandt han den for en 4-årig periode, men 1. april 1994 var det slut: Linjebus vandt Ballerup-linjerne, mens De Hvide Busser vandt bybuskørslen i Hillerød. Jørgen Andersen havde slet ikke budt på sidstnævnte.

Efter 1994 har Gråhundbus således handlet om fjernbuskørsel, men her kunne "Hr. And" også være kreativ. F.eks. drev Gråhundbus og City-Trafik, som Jørgen Andersen var medejer af, en overgang i samarbejde linje 864 mellem Ballerup og Aarhus via Grenaa-Hundested-overfarten. Det fungerede sådan, at Gråhundbus kørte fra Ballerup station til færgen i Hundested, hvor man gik ombord. På havnen i Grenaa stod en tidligere Gråhundbus-vogn, der nu tilhørte City-Trafiks afdeling i Skanderborg, klar til at fragte passagererne til Aarhus. På denne måde kunne man inden for de daværende rammer for fjernbuskørsel godt få lov til at konkurrere med Abildskous rute 888 mellem Aarhus og Valby! Linje 864 fik dog ikke nogen specielt lang levetid, hvorimod Bornholmerbussen blev en guldkalv.

Forside af køreplan for linje 864 Sommerkøreplan 1995 for linje 864

Sommerkøreplan 1995 for linje 864.

Kilder og videre læsning:

Thinggaard, Kim: Fra bybus til buskoncern. 25 år med Jørgen Andersen, Ballerup Bybusser. Med afsnit om Nordvestegnens bustrafik ved Jens Birch og Hillerød Bybusser ved Michael Sinding. Sporvejshistorisk Selskab, København 1992.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 15/24 og 16/24: HT driftsområde Stamholmen

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Her er lørdagens arkivpakke, der på tarvelig vis skal dække for to dage. Men jeg har da fået min pakke ud af kløerne på UK Mail.

Som det nok vil være læseren bekendt, har der siden efteråret 2007 eksisteret en busgarage på Stamholmen på Avedøre Holme. Den blev etableret af Nettbuss forud for overtagelsen af kørslen på linje 5A, og den er fortsat i brug af Keolis. Men var tingene gået lidt anderledes, kunne der have været bygget en HT-garage på Stamholmen helt tilbage i 1980'erne.

Avedøre Holme har huset garageanlæg for HT-, HUR- og Movia-entreprenører kontinuerligt siden 1990, hvor Unibus lagde ud med at have gule rutebusser til at overnatte her. Området er da også på mange måder velegnet til busgarager, da det ligger tæt på væsentlige vejforbindelser og med som minimum Amagermotorvejen som afskærmning mod nærmeste boligbebyggelse. Avedøre Holme er netop planlagt som industrikvarter og er et område, der blev inddæmmet til formålet i 1960'erne. Ved anlægget af Køge Bugt-banen forberedte man i øvrigt en godsbaneafgrening fra denne bane til Avedøre Holme, hvilket er årsagen til den ekstra afstand mellem sporene ud for Valby Idrætspark, men den historie må vi tage en anden gang.

Lige omkring 1980 buldrede HT derudad med stigende passagertal og store indkøb af nye busser, efter at trafikselskabet var kommet godt i gang, og der nu bl.a. var et fælles takstsystem for busser og tog i hele Hovedstadsområdet. Man mente derfor, at det var nødvendigt at være klar med garageplads til en del flere busser end hidtil. De eksisterende Ryvang og Artillerivej garager, eller "driftsområder" på HT-sprog, blev udvidet, og i 1981 overtoges et lastbilværksted på Islevdalvej i Rødovre, der indrettedes til busgarage (og fra 1984 tillige museum) for HT.

Der var dog forventninger om yderligere behov, og desuden lå to af garagerne i København i boligområder med dertil hørende støjgener mv. for naboerne. Det var driftsområde Ørnevej og Irlandsvej, det drejede sig om, og for at modgå problemerne fik disse garager tildelt mange af HTs dengang nye Scania BR112-busser, som var særligt støjsvage. Men HT måtte være klar til, at Miljøstyrelsen eventuelt krævede færre busser stationeret på de to garager. Alt i alt så HT sig derfor om efter gode steder i Storkøbenhavn at placere helt nye garageanlæg, og i industrikvartererne regnede man med, at det ville være let at opnå de fornødne godkendelser.

På HTs liste over nye garagemuligheder fremgik i 1980 et DSB-areal i Ballerup, en grund ved Hørskætten i det nordlige Taastrup, et sted på Roskildevej i Brøndby samt endelig et område på Stamholmen på Avedøre Holme. Denne tegning fra HTs januar-nummer 1980 viser den foreslåede indretning af grunden på Stamholmen med båse til godt 100 busser:

Mulig indretning af garagen på Stamholmen

Mulig indretning af garagen på Avedøre Holme. Grunden er muligvis Stamholmen 175. Fra HT-nyt nr. 22, januar 1980, s. 16.

I praksis blev der kun etableret et garageanlæg i Ballerup i 1985, der bl.a. erstattede den mindre og ældre Glostrup garage, HT overtog med De Gule Busser i Herstedøster i 1980. Desuden åbnedes i 1987 et garageanlæg i Kokkedal et stenkast fra det bestående Hørsholm-anlæg, som HT havde overtaget med DSBs rutebiler i Nordsjælland tilbage i 1974.

Når der ikke var flere af de påtænkte nye garaganlæg, der blev til noget, skal det bl.a. ses i lyset af, at HT få år inde i 1980'erne måtte spænde livremmen ind: Der var ikke længere råd til udvidelserne i trafikken og til de store serier af nye busser. Fra 1989 blev privatiseringen desuden hovedpunktet på dagsordenen, og dermed blev det et privat selskab, der etablerede den første garage på Avedøre Holme til sin kørsel i HTs 1. udbud.

Kilder og videre læsning:

HT-nyt nr. 22, januar 1980, og 23, april 1980. Udgivet af HT, København.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 13/24 og 14/24: Carl Hansen i Vejle

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Efterhånden har en del forskellige foretagender stået for bybusdriften i Vejle. I nyere tid bl.a. Umove, Bent Thykjær, Arriva og Wulff Bus. Men den hidtil længste periode med samme vognmand var årene fra 1943 til 1975, hvor Carl Hansens røde og sorte busser kørte rundt i byen.

Den store vognmand i Vejle

Carl Christian Hansen var født i 1892 og en driftig herre, der spillede en ikke ubetydelig rolle for rutebilerhvervet i Jylland op gennem 1920'erne. Så der var reelt tale om, at han flyttede sine aktiviteter til Vejle-området, da han i 1932 og 1934 overtog bilruterne Vejle-Esbjerg fra P. Chr. Petersen i Esbjerg hhv. Vejle-Egtved fra Jens Jensen i Vejle. Hans eksisterende ruter, der forinden var koncentreret i Aarhus-området, blev frasolgt, hvorimod hans turistbusvirksomhed "Carlsvognen" rykkede med.

Køreplan fra Danmarks Rejseforbindelser vinter 1970-71

Køreplan for ruten Vejle-Egtved-Vejen-Esbjerg. Fra Danmarks Rejseforbindelser vinter 1970-71.

Vejle Byomnibusser med dengang to bybusruter i Vejle blev overtaget af Carl Hansen i 1943, altså i en tid hvor rutebiler landet over blev taget ud af drift på grund af mangelsituationen og restriktioner på kørselsomfanget. De to ruter Mølholm-Grejsdalen og Trædballehus-Søndermarken var blevet etableret i 1922 og 1924 af Jens Anton Jensen, født 1870. Og i takt med Vejles udvikling efter krigen, udbyggede Carl Hansen bybussystemet.

Efter hans død i 1961 fortsatte selskabet som familiefirma, så umiddelbart satte de røde og sorte busser fortsat deres præg på Vejle og landruterne. Men som mange mange andre steder blev busdriftens økonomi vanskeligere og vanskeligere, efterhånden som privatbilen vandt frem, og løsningen blev ofte en offentlig overtagelse af bybusdriften. Sådan gik det f.eks. i Kolding, hvor Kolding Omnibusselskab i 1974 blev overtaget af DSB, og i Aalborg, hvor kommunen tog over, mens f.eks. Fredericia blev på private hænder.

I Vejle skete der det, at Vejle Kommune overtog bybusdelen af Hansens virksomhed. Det skete i 1975, hvorved Vejle Bustrafik blev skabt. Nye bybusser fik herefter "KS-farver", altså sennepsgul under vindueshøjde, hvid omkring vinduerne og gråt tag, ligesom f.eks. bybusserne i Esbjerg. Senere skiftede man til helgul. Og i 1995 lavede kommunen og københavnske Unibus et fælles aktieselskab, der drev bybusdriften frem til den første gang kom i udbud, hvor dette selskab imidlertid måtte se sig slået af Bus Danmark.

Køreplan for Vejles bybuslinje 7

Køreplan for Vejles bybuslinje 7 til Tirsbæk pr. 21. juni 1982. Som det ses, er der halvtimesdrift med 2 vogne mandag-fredag i dagtimerne.

Anderledes gik det for rutebilruterne, som i 1975 blev solgt til John Papuga i Brørup, mens turistdelen af virksomheden reelt blev videreført af Vejle Turisttrafik. Det var et selskab, der var blevet etableret af en af Carl Hansens tidligere turistchauffører Benny Petersen, og han overtog i praksis også de fleste af kunderne med tilhørende opgaver så som svømmekørsel.

Carl Hansen før Vejle

Som omtalt havde Carl Hansen så absolut et liv før Vejle. Trods en uddannelse som landmand kastede han sig fra foråret 1920 over det nye rutebilerhverv, hvor han oprettede en stribe ruter, hovedsageligt forskellige steder i Jylland. Det skete i samarbejde med den navnkundige J.W. Darr i Silkeborg, manden bag DAB. I begyndelsen var det ikke sådan, at man skulle have koncession til at drive en busrute, så man kunne bare annoncere ruten, køreplanen og priserne og gå i gang. Så det gjorde makkerparret, idet Carl Hansen kørte bussen, som J.W. Darr leverede. Når ruten var kørt op, solgtes den til en lokal vognmand, hvorefter Hansen og Darr oprettede en ny rute et andet sted efter samme opskrift. I 1923 kom så kravet om koncession, ligesom der nu skulle betales en afgift for at køre, og det bremsede i praksis modellen.

Carl Hansen slog sig nu ned ved Aarhus og drev nogle ruter herfra, ligesom turistkørslen blev etableret. I Aarhus-tiden var Carl Hansen bl.a. den første til at beklæde posten som formand for Andelsselskabet Aarhus rutebilstation.

Kilder og videre læsning:

Hansen, Mikael: Carl Hansen - en fuldblods iværksætter. I: Ugens Transport, 2. årgang, nr. 21, 2013, s. 22-25. Transportnyhederne.dk, Aarhus.

Hurup, Nic. (red.): Dansk Person- & Rutebiltrafik samt Falcks Redningskorps. Danske Erhvervs Forlag, København 1936.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.



Arkivpakkekalenderen 12/24: Magasins julebuslinje

Skrevet | Endnu ingen kommentarer

Da jeg i går på Facebook postede linket til arkivpakke 11/24 om CityTourist-linjen i København i sommeren 1992, tikkede der hurtigt en kommentar ind om, at det københavnske trafikselskab havde haft en vis tendens til med mellemrum at opfinde små busruter, ingen rigtig gider at køre med. Det var måske lidt hårdt udtrykt, men det fik mig til at tænke på en buslinje, der passer på beskrivelsen, og som kun kørte i julen 1998.

I lighed med de små minibusser i efteråret 1981 er det ikke helt retfærdigt at give HT hele skylden for julebuslinje 24E. Det var nemlig Magasin, der sponsorerede ruten. Magasin du Nord ligger som bekendt lige ved Kgs. Nytorv, og selvom der altså (som vi så i arkivpakke 6/24) dengang var en ganske intens bustrafik mellem Kgs. Nytorv og Nørreport, ønskede stormagasinet op til jul 1998 at få sin "egen" buslinje, der kunne bringe kunder direkte fra og til Nørreport.

Linje 24E blev således født 26. november 1998 og udgik fra Nørreport stations daværende bushavn ved Gothersgade. Herfra kørtes uden stop ad Gothersgade, Christian IX's Gade og Kristen Bernikows Gade til Ll. Kongensgade, hvor der var stoppested ud for Magasin, ligesom linje 42/43 dengang havde. Tilbage mod Nørreport kørtes uden stop via Kgs. Nytorv rundt om Krinsen til Gothersgade og Nørreport. Og linjenummeret var næppe helt tilfældigt valgt.

Køreplan for julebuslinje 24E

De første par uger kørtes kun torsdag, fredag og lørdag, men herefter kørtes alle Magasins åbningsdage frem til jul. Desuden kørtes nytårsaftensdag. Driften begyndte først kl. 12 på hverdage og kl. 10 om lørdagen, og den blev indstillet igen kl. 19 de fleste dage; dog kl. 20 fredag aften og kl. 17 om lørdagen. Dengang holdt Magasin ikke åbent til kl. 22 alle ugens dage op mod jul og da slet ikke om søndagen... Ovenfor ses køreplanen for linje 24E efter indførelsen af kørsel også mandag-onsdag.

Driften på linjen blev bestredet af Combus i Vasbygade, der indsatte to sprit nye DAB serie 15-gasbusser (5200-vogne), der mere eller mindre som deres første job fik kørslen på linje 24E. Busserne var bestilt til den kørsel, Combus havde vundet i HTs 7. udbud, der var trådt i kraft helt tilbage i maj måned, men leveringen af de mange nye busser til flere forskellige busselskaber dette år havde trukket ud og var først afsluttet med netop disse busser i november.

Linje 24E fik ikke umiddelbart særlig mange passagerer, så man ændrede snart lidt på konceptet, hvorefter den alligevel også optog passagerer ved stoppestedet på Kgs. Nytorv fælles med linje 1, 6, 9 m.fl. mod Østerport. Det hjalp måske lidt, men har selvfølgelig primært været overflytning fra de andre busser mod Nørreport. Og linje 24E vendte som nævnt ikke tilbage i julen 1999.

Kommentarer

Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.

Kommentér

Skal udfyldes!
Skal udfyldes! Vises ikke.